0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rigsrevision frikender trafikminister

Rigsrevision: Trafikministeriets valg af Arriva var i orden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hougaard Niels,,,Politiken
Foto: Hougaard Niels,,,Politiken
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Rigsrevisionen frikendte tirsdag trafikminister Flemming Hansen (K) for alle anklager om, at hans ministerium overtrådte udbudsreglerne, da det sidste år forkastede DSB's tilbud og valgte et dyrere tilbud fra engelske Arriva om at køre på seks jernbanestrækninger i Jylland.

Folketingets trafikudvalg bad i januar om at få gransket sagen, om Trafikministeriets valg af det private selskab Arriva på bekostning af DSB, som ellers var kommet med et billigere tilbud.

Trafikministeren er blevet beskyldt for at gå et ideologisk ærinde ved at vælge et dyrere tilbud fra et privat selskab på bekostning af et billigere tilbud fra det statsejede DSB.

Rigsrevision bakker minister op
Trafikministeriet har begrundet sit valg af Arriva med, at det var overvejende sandsynligt, at DSB's tilbud ville give underskud for det statsejede selskab - og det giver Rigsrevisionen ministeriet ret i.

»Det er samlet Rigsrevisionens opfattelse, at Trafikministeriet har haft et velunderbygget grundlag for at betragte DSB s indtægtsforudsætninger som ikke realistiske, hvilket førte til konklusionen om, at det ville være overvejende sandsynligt, at DSB s tilbud ikke ville give overskud over kontraktperioden«, hedder det i Rigsrevisionens redegørelse om sagen.

Truede med at gå
DSB har under hele forløbet fastholdt, at tilbuddet var økonomisk holdbart, og sagen fik bestyrelsesformand Knud Heinesen til at true med at trække sig fra DSB, men trafikministeren overtalte Heinesen til at blive.

Trafikminister tilfreds med redegørelse
Den konservative trafikminister Flemming Hansen er en tilfreds mand.

»Jeg har konstateret, at Rigsrevisionen vurderer, at Trafikministeriet har håndteret udbudsprocessen på en tilfredsstillende måde«, lyder det fra trafikministeren.

Sagen fortsætter
Men selv om Rigsrevisionen frikender Trafikministeriet, er sagen ikke slut.

Statsrevisorerne mødes onsdag for at drøfte indholdet af Rigsrevisionens redegørelse, men allerede på forhånd lægger statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF) op til nye undersøgelser.

»Jeg synes, at der er ting, som bør gøres til genstand for yderligere undersøgelser. Man kunne for eksempel forholde sig mere direkte til, hvad DSB har vurderet, og hvilke forretningsmæssige forudsætninger, DSB har haft for at give det bud, som de har gjort. Rigsrevisionen har primært set på Trafikministeriets håndtering, men det var jo DSB, der udarbejdede buddet««, siger Peder Larsen.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere