0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsrevisorer kritiserer Trafikministeriet

Statsrevisorerne mødtes i dag for at drøfte Rigsrevisionens rapport

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trafikministeriets handlemåde i udliciteringen af de midt- og vestjyske togstrækninger kritiseres af statsrevisorerne. Alligevel skal sagen ikke undersøges yderligere. Det konkluderer statsrevisorernes efter at have behandlet Rigsrevisionens rapport om emnet.

»Statsrevisorerne kritiserer, at Trafikministeriet ikke var forberedt på, at en eller flere budgivere kunne fremkomme med et bud, der lå væsentligt under de øvrige bud. Statsrevisorerne finder, at forløbet af Trafikministeriets afvisning af DSB's bud i forbindelse med udlicitationen har været præget af usikkerhed og fejlprocedurer«, lyder det fra statsrevisorerne efter onsdagens møde, hvor de behandlede Rigsrevions 30 sider lange rapport om sagen.

Ikke flere undersøgelser
Peder Larsen (SF), formand for statsrevisorerne, siger, at der er enighed blandt de fem statsrevisorer om, at der ikke skal laves flere undersøgelser af udliciteringen.

Statsrevisorerne vil ikke bakke op om det krav. Men Trafikministeriet skal gøre det bedre i fremtiden, lyder den løftede pegefinger:

»Det må gøres bedre næste gang. Ved en ny udbudsrunde skal de(Trafikministeriet, red.) slippe bedre om ved det, end den her med DSB og Arriva, siger Peder Larsen til Ritzau.

Rigsrevision frikendte Trafikministeriet
Rigsrevisionen frikendte tirsdag trafikminister Flemming Hansen (K) for alle anklager om, at hans ministerium overtrådte udbudsreglerne, da det sidste år forkastede DSB's tilbud og valgte et dyrere tilbud fra engelske Arriva om at køre på seks jernbanestrækninger i Jylland.

Trafikministeriet valgte at kassere DSB's tilbud, fordi det var urealistisk lavt og ifølge ministeriet styrede direkte mod underskud.

Det er ikke tilladt for et statsligt selskab som DSB at give et underskudsgivende tilbud i konkurrence med private selskaber, og derfor valgte Trafikministeriet Arriva. En beslutning som Rigsrevisionen sagde god for tirsdag.

»Skal ikke gentages«
Men i Rigsrevisionens rapport var der flere punkter, hvor Trafikministeriet havde handlet kritisabelt.

»Konklusionen fra Rigsrevisionen er, at det var i orden. Men inden man når frem til konklusionen, er der adskillige vægtige forbehold fra Rigsrevisionen. Og det er så det, vi har understreget i dag«, siger Peder Larsen til Ritzau og påpeger:

»Det er jo helt klart, at man ikke skal gentage det her«.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere