0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske virksomheder forventer opsving

Virksomhederne forventer både fremgang på eksporten og hjemmemarkedet

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske virksomheder er kommet gennem lavkonjunkturen og ser nu frem til vækst både på eksport- og hjemmemarkedet. Det viser to nye konjunkturmålinger fra henholdsvis PLS Rambøl i Morgenavisen Jyllands-Posten og Greens Analyseinstitut i dagbladet Børsen.

De danske eksportvirksomheder har klaret krisen i verdensøkonomien i fin stil. Det konkluderer cheføkonom Jens Brendstrup på baggrund af PLS Rambølls eksportbarometer.

Interview med en stribe ledere i danske eksportvirksomheder viser, at væksten i eksporten blot er faldet fra 5,9 pct. i forrige kvartal til 3,8 pct. i indeværende kvartal.

Forventninger til eksporten
Til gengæld tyder alt på, at der fra nu af kommer gang i hjulene, når det gælder salget af danske produkter til udlandet.

Virksomhedernes optimisme begynder allerede at skinne igennem fra næste kvartal, hvor der forventes en vækst i den totale eksport på 10,8 pct, mens stigningen et år fremme vil ligge på 14,9 pct.

Også de erhvervsledere, som Greens Analyseinstitut har interviewet giver udtryk for optimisme.

Optimismen gælder især de store virksomheders afsætning, idet 40 pct. regner med en vækst i afsætningen i de kommende seks måneder i forhold til det foregående halve år, mens kun 10 pct. regner med et fald, og godt halvdelen forventer en uændret afsætning.

Optimismen dækker også hjemmemarkedet
Optimismen gælder især EU-markedet, som aftager op mod 70 pct. af dansk eksport. Her forudser 41 pct. af virksomhederne vækst i eksporten.

Og for første gang i de sidste tre år gælder optimismen også hjemmemarkedet, hvor forbruget i kølvandet fra pinsepakken har slæbt sig af sted.

Hele 38 pct. af virksomhederne regner med en vækst i afsætningen, mens 10 pct. venter et fald.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere