0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Urban må ikke dumpe annoncepriser

Gratisavisen Urban kan risikere at blive alvorligt begrænset i kampen om at erobre det københavnske gratismarked fra konkurrenten MetroXpress.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det Berlingske Officins gratisavis Urban kan risikere at blive alvorligt begrænset i kampen om at erobre det københavnske gratismarked fra konkurrenten MetroXpress.

MetroXpress har indklaget selskabet Berlingske Gratisaviser A/S - og dermed Urban - for Konkurrencestyrelsen, fordi gratisavisen mener, at Urban tilbyder sine annoncører forskellige rabatordninger, såsom frekvensrabatter, kombinationsrabatter og årsbonus, som er i strid med konkurrenceloven.

Medhold i de fleste klager
Og i en indstilling fra Konkurrencestyrelsen, som Konkurrencerådet skal tage stilling til tidligst 24. april, giver styrelsen MetroXpress medhold i størstedelen af anklagerne mod Urban.

Konkurrencestyrelsen konkluderer blandt andet, at Urban ikke må fastsætte så lave listepriser på annoncer, at der ikke er dækning for de variable omkostninger.

Da det Berlingske Officin sendte Urban på gaden, var det først og fremmest for at beskytte sit eget annoncemarked mod angreb fra MetroXpress.

Det norskejede bladhus erklærede, at det var villig til at pumpe store summer i gratisprojektet Urban, og hurtigt blev bladhuset anklaget for at dumpe annoncepriserne og derved misbruge sin dominerende stilling på avismarkedet.

Nemmere for nye projekter
Projektleder i MetroXpress Svenn Dam forudser, at Konkurrencerådet vil stadfæste Konkurrencestyrelsens indstilling.

»Hvis det sker, vil det betyde, at man ikke længere bare kan benytte sin økonomiske styrke til at udkonkurrere andre på markedet. Dermed vil nye tiltag på avismarkedet få det lettere i fremtiden«, siger Svenn Dam.

Indstillingen gælder kun de konkrete anklager mod Berlingske Gratisaviser og angår kun medievirksomheder, der som Det Berlingske Officin har en dominerende stilling på markedet.

MetroXpress eller andre medier uden en dominerende stilling vil altså ikke - i tilfælde af at en endelig afgørelse følger indstillingen - være underlagt de samme begrænsninger i annoncerabatter som Urban.

Ordknap Urban
Kontorchef i Konkurrencestyrelsen Hans Kierkegaard ønsker ikke at kommentere sagen, før den er behandlet i Konkurrencerådet.

Også Urbans direktør Lars Bo Haber-Pedersen er ordknap:

»Vi ved, at der foreligger et høringsnotat, men før der er taget endelig stilling til sagen, vil jeg ikke kommentere den. Vi skal først have lov til at give vores mening til kende«, siger Lars Bo Haber-Petersen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere