0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nabovold og en nøgen skrænt

Spørg om haven

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To læsere har brug for råd om beplantning til skrænter. Svarene er som plantestederne forskellige. Dog indgår hvidtjørn i begge, og det er der en god grund til.

Min gode nabo entrepenøren har i forståelse med sin fantastisk forstående nabo planer om at parkere gummigeder og rendegravere op til min grund. I den forbindelse har jeg fået ham til at lave en jordvold i skellet som basis for en beplantning, der skal skjule isenkrammet mest muligt. Jord-volden er ca. 2 m høj og 15 m lang. Min tanke er at plante bøgetræer med ca. 1,5 meters mellemrum. De skal vokse tæt sammen uden at blive til kæmper og i øvrigt passe sig selv uden beskæring. Er det rigtigt tænkt? Så har jeg tænkt bare at så græs imellem - dels på grund af udseendet, men også i høj grad for at holde på voldens jord, som er ca. 45 grader i hældning. Har du et forslag til en speciel græssort eller evt. et alternativ, som er inden for økonomisk fornuftige rammer. Bunddækket skal i princippet være 'selvpassende', bortset fra fjernelse af tidsler, nælder og lignende. Mats Letén, Horsens



Svar: Jeg synes ikke, at du har tænkt rigtigt. Hvis du planter bøg med 1,5 meters afstand, vil der for det første gå adskillige år, før rendegraverne og gummigederne bliver skjult. Bøg er længe om at komme i gang, og desuden har jeg svært ved at forestille mig sådan en lille bøgeskov på en vold. Bøg er enten ægte skov eller hæk.

Jeg vil foreslå tjørn i stedet. Ganske almindelig hvidtjørn af den slags, der bruges til hæk, eller som man ser overalt i naturen. Den er robust, hurtig og billig. Hvis du planter tjørn med nævnte 1,5 meters afstand, vil de udvikle sig til smukke buske/træer, som blomstrer vidunderligt hver sommer og danner en masse frugter hvert efterår. Ingen beskæring overhovedet! Og ja, du kan roligt så græs imellem tjørnene. En ganske normal blanding af den slags, man også bruger til græsplæner. I de første par år bør du dog hakke det væk fra tjørnebuskene, for græs er en hård konkurrent til nyplantede buske og træer. Det skal nok blive flot!

Vi bor på en mere end 3.000 kvm stor grund næsten som på Grønland - men noget mindre. Grunden består af et fladt plateau bestående af grus fra istiden og med skrænter ned til en mose med sivskov. Højdeforskellen er ca. 3,5 meter mellem plateau og mose. Grunden er - bortset fra en stor græsplæne og nogle få hindbær- og solbærbuske samt et lille krydderurtebed - ren natur. (Ørnenæbbet er mit vigtigste redskab). Den nordlige skrænt er ca. 50 m lang, og der blev engang omkring 1920 plantet fyr og gran som læhegn mod nord. Disse planter var efterhånden blevet til høje træer, som stod alt for tæt, og efter orkanen Adam besluttede vi, at nu skulle de ned. De er nu omsat til ca. 25 kubikmeter brænde. Tilbage står en næsten nøgen skrænt. Hvad skal vi dog plante på den stejle (45 grader) skrænt, som stort set aldrig ser en solstråle? Taks og andet nåletræ er bandlyst (min far var kirkegårdsgartner, og jeg er vokset op blandt kirkegårdsplanter). Hertil kommer, at grunden er totalomfattet af fredningen af Mølleådalen, og man anser nåletræer som artsfremmede for området. Jeg har tidligere forsøgt mig med hybenroser, men jeg tror ikke, de kan lide jordbunden. De går ud lige så hurtigt, som jeg kan plante. Jordbunden er som sagt grus, og muldlaget oven på skrænten består jo stort set af formuldede nåle, så det er nok en noget sur bund. Vi kunne tænke os nordskrænten tilplantet med noget, som ikke kræver særlig pasning, for skrænten er så stejl, at det er vanskeligt at færdes på den. Har du et godt råd? Ole Hetland, Kongens Lyngby





Svar: Sjovt, at der kom to spørgsmål om skrænter samme dag. Dog så forskellige, at jeg ikke kan nøjes med ét fælles svar. Din oplysning om den sandede jord og manglende sol er meget afgørende. Når man skal træffe valg om planter, er jordbund og lysforhold altid det første at tage hensyn til, og det undrer mig lidt, at dine hybenroser ikke ville. De plejer at kunne vokse hvor som helst. Selv i den tørreste, mest sandede jord helt ude ved havet. I øvrigt er dit spørgsmål af den ikkebrevkassevenlige karakter. Man skal SE stedet, før man bør udtale sig. Det handler jo ikke om en have, hvor mennesket kan gøre det, mennesket har mest lyst til. Det handler om natur. Derfor er mit første bud, at du skal se dig omkring. Der må være andre skrænter i din nærhed. Andre med samme jord og samme lys. Hvad vokser der på dem? Hvad har naturen selv valgt under disse forhold?
Hvis naturen har svar på det, bør du naturligvis gøre det samme.

Hvis ikke, har jeg følgende, forsigtige bud: Fjeldribs (Ribes alpinum) er en af de mest alsidige og robuste planter, der findes. Det er en busk, som kan blive flere meter høj og bred, men som også kan klippes som hæk, hvis man har lyst til det. Den trives i både lys og skygge. Den vokser flot i god jord, men vokser også (mindre flot) i dårlig jord. Jeg vil foreslå, at du bruger fjeldribs som basisplante på din skrænt. Men der skal også være træer. Træer er roden til alt godt. Træer er uundværlige. Træer er den bedste arv til børnebørnene.

Og her vil jeg - som i mit svar til Mats Letén - sige hvidtjørn. Det er naturligvis, fordi jeg elsker hvidtjørn. Jeg synes, at det er et af de smukkeste træer, der findes.
Men jeg ved også, at den kan trives næsten alle steder. I god jord, i dårlig jord, i tør jord og i våd jord. Hvis man beskærer den, kan den blive til et lille træ med stamme, krone og det hele. Hvis man lader være, bliver den til en kæmpebusk med mange stammer. Jeg vil foreslå, at du planter hvidtjørn med ca. 5 meters afstand på din skrænt.

Og så prikken oven i'et. Egetræer! Eg kan - ligesom hvidtjørn og fjeldribs - vokse alle steder. Man planter eg på den fedeste muldjord og på den magreste sandjord. Plant dem med 5-10 meters afstand. Om 100 år vil de være skræntens smukkeste pryd. Fjeldribs, hvidtjørn og eg. Eftersom der er tale om en større mængde planter, vil jeg anbefale dig at ringe til Hedeselskabet, som er billigere end nærmeste havecenter. Få det gjort i april, som er en god plantemåned. Held og lykke!

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere