0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Irsk bank sov i timen

Valutahandleren John Rusnak har udført 'et meget målbevidst svindelnummer' - men nægter at have stjålet noget

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Irlands største bank, Allied Irish, fandt sin forsvundne valutahandler i går. Men banken mangler stadig godt seks milliarder kroner, som børsmægleren tilsyneladende har tabt på uheldige handler gennem en afdeling i Baltimore i USA.

Valutahandler John Rusnak gik sammen med sin sagfører til det amerikanske forbundspoliti FBI.

Ingen sigtelse
Politiet har eftersøgt valutahandleren på bankens foranledning, men han er endnu ikke sigtet for noget.

Allied Irish er stadig ikke klar over, om han selv eller andre har lagt nogle af pengene til side.

Eller om alle 6,3 milliarder kroner er tabt på mislykkede valutahandler, som bankmanden har forsøgt at dække over gennem en række fiktive handler.

Banken: 'Vi overlever'
Banken kalder det for »et meget indviklet og målbevidst svindelnummer«. Den forsikrer, at den vil overleve tabet.

Skandalen i Allied Irish minder om en tilsvarende i Storbritanniens ældste bank, Barings Bank, i 1995.

Barings måtte lukke, fordi den 28-årige børsmægler Nick Leeson havde tabt ti milliarder kroner i uautoriserede spekulationer i bankens afdeling i Singapore.

Nick Leeson flygtede med sin daværende kone Lisa.

Men han blev fanget i Frankfurt og idømt seks et halvt års fængsel. I 1999 blev han løsladt på grund af kræft i tyktarmen.

Han rejste til Storbritannien for at blive behandlet, og her har han boet siden. Nu læser han psykologi på Middelsex universitet, og han holder af og til foredrag for erhvervsledere.

Alarmerende
I går var Nick Leeson dybt forundret over, at bankerne ikke havde lært af hans sag for syv år siden.

»Det er hverken god reklame for banken eller for bankvæsenet i det hele taget. Det er især alarmerende, fordi jeg ved, hvilke simple kontroltjek der kunne have afsløret mig. Det er chokerende, hvis de ikke er gennemført«, sagde Nick Leeson til den britiske radiokanal BBC.

Mareridt genoplevet
For 35-årige Nick Leeson var afsløringen af den amerikanske valutahandler en gentagelse af det gamle mareridt:

»Godt, det ikke er mig. Det føles som at stirre ind i løbet på et gevær 24 timer i døgnet. Jeg er sikker på, at Rusnak har været igennem det samme pres. En uventet revision kan blive din død. Det er en skræmmende oplevelse - som at vente på sin egen begravelse«, sagde Nick Leeson.

»Nu kan jeg godt se det komiske i sagen og grine ad mig selv«, tilføjede Nick Leeson.

Ingen griner i Allied Irish
Men der er ingen, der griner i Allied Irish.

Der er indkaldt til bestyrelsesmøde for at finde ud af, hvem der har ansvaret for, at en enkelt mand kunne sætte seks milliarder kroner over styr i en afdeling, som tjener under 100 millioner om året.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere