0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bistand er en forsikring mod terror

Direktøren for Verdensbanken, James Wolfensohn, opfordrer Vesten til at fordoble ulandsbistanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En forøgelse af det internationale samfunds bistandshjælp til verdens fattige lande er »en forsikring mod fremtidig terror«. Øget bistand er med til at hindre, at de fattige lande bliver et udklækningssted for nye terrorister og fremtidige terrorangreb på det rige Vesten.

Det bør især USA's præsident, George W. Bush, skrive sig bag øret.

Endnu inden den private organisation World Economic Forum torsdag havde åbnet sit årlige topmøde, som i år er henlagt til New York, kom direktøren for Verdensbanken, James Wolfensohn, med ovenstående markante melding i et interview med avisen International Herald Tribune.

Direktøren kritiserede især den amerikanske regering og andre »politiske betonhoveder« i den rige verden, som ikke kan se en sammenhæng mellem terror og fortvivlende fattigdom.

»At bruge flere penge til at bekæmpe fattigdom er ikke blot moralsk rigtigt«, siger Wolfensohn. »Det er også i de politikeres og erhvervslederes egen interesse, som samles fra hele verden til World Economic Forums møde i New York, fordi det er en forsikring mod fremtidig terror. Man kan ikke vinde krigen mod terror uden at vinde freden«.

Wolfensohn fastslår, at de 425 milliarder kroner, som den rige verden i dag bruger til bistand, ikke batter stort. Han tilslutter sig De Forenede Nationer FN's generalsekretær Kofi Annan og Storbritanniens finansminister, Gordon Brown, som har opfordret til at fordoble hjælpen. Men ikke engang 850 milliarder er tilstrækkeligt, mener Wolfensohn.

»Ligegyldigt hvor politisk upopulært en stigning er i visse kredse, så er vi nødt til at fastholde presset for en øjeblikkelig fordobling af bistanden«, sagde Wolfensohn, som afviste, at han var faldet i en idealistisk grøft. »Jeg udtaler mig ikke som en drømmer. Jeg har tilbragt 30 år i erhvervslivet. Jeg siger dette som en realist, der har besøgt 114 lande«.

Verdensbankens direktør rettede især skytset mod den amerikanske regering, som under Bush ikke just har været positiv over for tanken om at fordoble ulandsbistanden.

»De 50 milliarder dollar, som det internationale samfund i dag betaler er småpenge«, sagde Wolfensohn til International Herald Tribune og tilføjede, at Europas og USA's subsidier til landbruget er syv gange så store.

Ønsket om at mindske kløften mellem rige og fattige lande set i forold til bekæmpelsen af terrorismen er et af fem temaer på World Economic Forums møde, som slutter mandag.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere