0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forhandlinger om kommunal OK bryder sammen

Forhandlingerne om en ny overenskomst for 650.000 ansatte i kommuner og amter brød her til morgen sammen på grund af 'budgetmæssige problermer'.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter 15 timers forsøg på at lave en ny overenskomst for omkring 650.000 ansatte i amter og kommuner, brød forhandlingerne sammen tidligt mandag morgen.

I lønmodtagernes forhandlingsfællesskab KTO kalder KTO-formand Poul Winckler bruddet for 'time-out', og han begrunder det med arbejdsgivermodpartens 'budgetmæssige problemer'.

»For det første er der en kolossal afstand mellem parterne,
og samtidig er det altid et problem, når den ene part har bundet sig op til nogle budgetmål, som ikke passer med vores krav«, sagde Poul Winckler efter de mange timers forhandlinger.

Dermed hentydede KTO-formanden til, at amterne og kommunerne tidligere har lavet en aftale med staten om, at deres samlede udgifter ikke må stige med mere end 2,5 procent i indeværende år. Og dermed er der grænser for, hvilke krav arbejdsgiverne kan acceptere.
fra lønmodtagernes side.

Uenighed om lokale lønforhandlinger
Bruddet skyldes for en stor dels vedkommende, at parterne ikke har kunnet blive enige om, hvor stor en andel af de kommende aftalte lønstigninger, der skal lægges ud til lokale lønforhandlinger.

Samtidig har lønmodtagernes samlede krav været for stor en økonomisk mundfuld for arbejdsgiverne. Hos arbejdsgiverne i henholdsvis KL, Amtsrådsforeningen samt København og Frederiksberg Kommuner har topforhandleren, KLs formand for Løn- og Forhandlingsudvalget, Ole Andersen, følgende forklaring: »Det var de budgetmæssige forudsætninger, som vi skal leve op til fra kommunernes side, som vi ikke kunne få til at passe med KTO-kravene. Og det handler først og fremmest om, at vi er nødt til at respektere de budgetmæssige virkninger, som en aftale giver«.

Eller sagt med andre ord: Arbejdsgiverne har simpelthen givet deres forhandlere besked om, at de ikke vil betale den pris, som KTO forlangte for at indgå en aftale.

Delaftaler på plads
Bruddet kom overraskende, idet begge parter ved forhandlingernes start gav udtryk for, at de ville nå frem til en overenskomst i løbet af dette forhandlingsmøde, der startede søndag eftermiddag.

Frem til bruddet mandag morgen lykkedes det ellers parterne at få lavet en række delaftaler. Eksempelvis blev der aftalt to ekstra feriefridage, en tre-årig løbetid på overenskomsten, et særligt løntillæg til tillidsfolk samt en aftale for, hvordan tvister om de (amts)kommunales lønsystem Ny Løn skal løses.

Samlet forlig en forudsætning
Men da aftalerne var afhængige af, at der blev opnået et samlet forlig, falder alle elementer bort, og dermed er alle i spil igen ved det næste forhandlingsmøde.

Ifølge parterne er det dog stadig gældende, at den kommende overenskomst på det (amts)kommunale område bliver tre-årig. En anden sikker ting er også, at parterne mødes igen 5. februar, og optimismen er endnu en gang i top hos både lønmodtagerne og arbejdsgivernes forhandlere.

»Jeg kommer for at lave forlig den 5. februar«, lyder det fra KTOs formand, Poul Winckler, mens Ole Andersen fra KL nikker: »Jeg håber det samme som Poul Winckler, og jeg tror bestemt, at det er muligt at nå et forlig, når vi mødes igen«.

Om det så lykkedes at få enderne til at mødes ved forhandlingerne i næste omgang vil tiden vise. Èn ting ligger dog fast: Parterne skal være færdige inden udgangen af marts, når den nuværende overenskomst på området udløber.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere