0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De unge dropper efterlønnen

På blot to år er antallet af tilmeldte faldet med næsten 64.000 personer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere og flere danskere melder sig ud af efterlønsordningen. På blot to år er antallet af tilmeldte faldet med næsten 64.000 personer, viser de seneste tal fra Arbejdsdirektoratet. En stor del af faldet skyldes, at de unge i stigende grad melder sig ud igen med det samme, når de automatisk bliver meldt til som 30-årige.

Stadig flere undlader i dag at melde sig ind igen, før fælden klapper. Er man ikke med, når man fylder 35 år, har man for tid og evighed mistet muligheden for at gå på efterløn.

»Vi kontakter dem, der ikke allerede er med, lige inden de fylder 35 år, og gør opmærksom på, at nu er det sidste chance. Men man kan diskutere, hvor meget det hjælper. Det er kun ca. halvdelen, som melder sig til igen«, siger forretningsfører i SiDs a-kasse, Morten Kaspersen.

Tallene fra SiD taler deres tydelige sprog. I dag har 19 procent eller næsten hvert femte medlem mellem 35 og 39 år for altid fraskrevet sig muligheden for at gå på efterløn. Da den nye ordning trådte i kraft i 1999, var det kun hver syvende.

Højt kontingent
I Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse er tendensen den samme. Her viser tallene, at næsten hver sjette eller små 16 procent af medlemmerne mellem 35 og 45 år står uden mulighed for at få efterløn. For godt et år siden var tallet 13 procent.

»Jeg er helt sikker på, at efterlønskontingentet er en væsentlig faktor. Det er ganske urimeligt stort. For det andet tvivler mange på, at ordningen eksisterer, når de skal på efterløn«, siger forbundssekretær i Dansk Metal, Torben Poulsen.

Skattechef i Dansk Skatterådgivning, Preben Bertelsen, forstår godt, at mange yngre medlemmer vil spare de 4.228 kr., som det koster at være med i ordningen i år. Alligevel synes han, at de tager et forkert valg.

»Efterlønsordningen er den bedste pensionsopsparing, man kan lave. Man skal melde sig til, og man skal gøre det i god tid. På den måde sikrer man sig en række valgmuligheder. Pengene er jo ikke tabt. Man kan altid få det indbetalte flyttet over på en almindelig pensionsordning, hvis man fortryder undervejs«, understreger Preben Bertelsen.

Advarsel
I a-kasserne advarer man også medlemmerne mod at vente med at stå på efterlønstoget til i sidste øjeblik.

»Det betyder, at man mister muligheden for at tage en pause med betalingerne for eksempel under barsel eller ledighed«, siger afdelingsleder i Restaurations- og Bryggeriarbejdernes A-kasse, Mai-Britt Schlicker.

Betingelsen for at få efterløn er, at man har betalt i 25 år inden for de seneste 30 år, før man fylder 60 år. Er man gået med i ordningen som 30- årig, har man altså mulighed for at holde fem års pause undervejs.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere