0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyldent år for boligejere

Den gennemsnitlige friværdi per parcelhus er oppe på en lille halv mio.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

År 2001 ser ud til at blive et gyldent år for boligejerne, og der er ingen tegn på, at en midlertidig økonomisk afmatning vil tvinge folk fra hus og hjem. Det vurderer økonomerne i Realkredit Danmark, som har taget de første ni måneder af 2001 under lup.

»Året er ved at løbe ud, og det har været et godt år for boligejerne. Friværdierne er steget, og mange boligejere har udnyttet den lave rente til at sikre sig en lavere husleje«, siger cheføkonom Karsten Beltoft, Realkredit Danmark.

Hans undersøgelse afslører, at de danske boligejere har en solid opsparing i deres bolig. Siden årsskiftet har boligejerne således tilsammen øget deres formue med ikke mindre end fem milliarder kroner om måneden, så den gennemsnitlige friværdi nu udgør ca. 470.000 kr. per parcelhus.

»Stigende ejendomspriser og den udbredte brug af flexlån, hvor gælden bliver afdraget hurtigere end ved et tilsvarende fast forrentet lån, har betydet, at boligejernes formue har været støt stigende gennem 2001«, siger Karsten Beltoft.

Lavere ydelser
Det markante rentefald er også kommet mange boligejere til gode i form af lavere boligydelser. Realkredit Danmarks analyse viser, at boligejere med 7 og 8 pct. fast forrentede lån har omlagt lån for ca. 85 milliarder kroner i år. Det har tilsammen givet dem en årlig besparelse på små 500 mill. kr. efter skat.

Dertil kommer, at den netop overståede rentetilpasning har sikret folk med flexlån en besparelse på andre 500 mill. kr. til næste år.

Faldende priser enkelte steder
Det er dog ikke alle steder i landet, at huspriserne er steget lige meget, og i enkelte områder er priserne lige frem faldet. Men det giver ikke anledning til bekymring, mener Karsten Beltoft.

»I disse områder er der en tendens til, at boligen ikke er belånt så meget i forhold til familieindkomsten. Derfor skal man heller ikke forvente at se en kraftig stigning i antallet af tvangsauktioner i disse områder«, siger han.

Få tvangsauktioner
I det hele taget ligger antallet af tvangsauktioner fortsat lavt med omkring 120 om måneden sammenlignet med de 1.000 om måneden, som var toppen, da det gik værst til i 1989.

»På mange måder klarer dansk økonomi sig godt. Så længe der ikke er udsigt til en væsentlig stigning i arbejdsløsheden, vil boligejerne kunne betale ydelserne på deres realkreditlån, uanset om ejendomspriserne stiger eller falder. Derfor er der heller ikke på landsplan udsigt til en kraftig stigning i antallet af tvangsauktioner, som det skete i starten af 1990'erne«, siger Karsten Beltoft.

Meget tyder dog på, at guldet ikke bliver ved med at vokse ind i himlen for boligejerne. Således regner Realkredit Danmark med, at både priser og friværdimassen vil stabilisere sig i 2002. Den samlede friværdi i danske ejerboliger udgjorde ved udgangen af tredje kvartal ca. 770 mia. kr.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere