0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Juleroser til jul

Spørg om haven

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lad juleroserne stå i haven. Kun knopperne når at komme frem til den ønskede tid.

Jeg har et spørgsmål om juleroser. Sidste år skrev du vistnok flere gange om dem. Blandt andet havde du en artikel om en gartner, der sælger de juleroser, som man køber hos blomsterhandlerne. Desværre har jeg ikke gemt dine artikler, så jeg er nødt til at spørge: Kan man selv drive sine juleroser frem? Jeg har tre pæne planter ude i haven, en hvid, en rød og en lyserød. De blomstrer normalt sidst på vinteren, afhængigt af hvor koldt der er, og det ærgrer mig lidt, fordi jeg så gerne vil kunne plukke mine egne juleroser til jul. Jeg har derfor tænkt på, om jeg kan grave dem op og sætte dem i en stor potte i stuen nu. Vil de så blomstre med det samme? Og hvad skal jeg gøre med planterne, når de er færdige med at blomstre? Anne Hansen, Sorø






Svar: Nej, det må du ikke! Slet ikke! Men lad mig repetere Sigurd Larsen (sådan hedder julerosegartneren fra Solrød) først: Han dyrker juleroser i stor stil, og han har nogle helt specielle sorter, som blomstrer meget tidligt. Han har dem stående året rundt i drivhuse, plantet direkte i jorden, og allerede i november sætter han varme på drivhusene, for ellers kan han ikke være sikker på at have juleroser til jul. Hans juleroser bliver kun plantet om i forbindelse med deling.

Hvis du går ud nu, graver dine juleroser op, planter dem i nogle store potter og sætter dem ind i stuen, så vil du ganske vist opnå, at blomsterknopperne bryder frem i en gevaldig fart. Du vil dog under ingen omstændigheder kunne nå at få blomster til jul.

Når du derefter har høstet dine elskede blomster, så er der stadig vinter udenfor. Så står du med nogle juleroser, der ikke ved, hvad de skal gøre. Hvis du sætter dem ud, vil de nye blade blive ødelagt af frosten. Hvis du beholder dem inde, vil de vokse ud over alle bredder, fordi der er for varmt og for lidt lys. Sagt med andre ord: Du bryder så alvorligt med deres indbyggede livsrytme, at der er stor risiko for, at du simpelthen slår dem ihjel. Så jeg synes bestemt, at du skal lade dine juleroser være på det sted, hvor de altid har været. Og lade dem blomstre, når tiden er inde.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere