0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Redaktør fyret

Jyllands-Postens chefredaktører har i længere tid været dybt uenige om avisens ledelsesstil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Striden mellem Jyllands-Postens to chefredaktører Ulrik Haagerup og Jørgen Ejbøl fik Haagerup som taber. Han kunne ikke længere stå inde for avisens kvalitet.

Efter syv år som journalistisk indpisker på landets største avis, er en æra nu slut for 38-årige Ulrik Haagerup - chefredaktøren som har en god del af skylden for, at Jyllands-Posten gennem en årrække har været en vægtig spiller i forhold til at sætte dagsordenen på nyhedsområdet.

I den forgangne uge var det netop en uenighed om blandt andet journalistik, der onsdag førte til et dramatisk brud med den avis, han har arbejdet for i 16 år.

Jyllands-Postens bestyrelse besluttede onsdag eftermiddag at fyre Ulrik Haagerup, først og fremmest fordi han ikke kunne nå til enighed med avisens ansvarshavende og meget magtfulde chefredaktør Jørgen Ejbøl om Jyllands-Postens fremtid.

Stillinger ikke genbesat
Siden 1999 har en lang række medarbejdere forladt avisen, uden at deres stillinger er blevet genbesat.

De seneste 14 dage har fire fremtrædende journalister sagt op - tre af dem er blevet ansat som pressechefer for ministre i den nye borgerlige regering. På trods af at bemandingen dermed er blevet reduceret markant, har avisens struktur ikke ændret sig.

Det har gjort Haagerup bekymret for avisens kvalitet, mens Ejbøl har holdt fast på, at avisen ikke var i krise men udadtil fortsat er en succes.

Kontroversiel historie brugt af Venstre
Derudover har en kontroversiel historie, som Jyllands-Posten skrev to dage før valget, og som blev brugt med politisk fordel af partiet Venstre, givet spændinger mellem de to chefredaktører.

Haagerups frustration udmøntede sig i sidste uge i et brev, som han sendte til bestyrelsen, hvori han beskrev uoverensstemmelserne med Ejbøl.

ikke godt samarbejde
Formanden for Jyllands-Postens bestyrelse, Niels Boserup, forklarer fyringen med, at det var umuligt at få avisens ledelse til at samarbejde.

»En meget væsentlig årsag til fyringen af Ulrik Haagerup er en uenighed om, hvordan de besparelser, der er nødvendige på Jyllands-Posten, skal gennemføres. Avisen har en meget stram politik med, at man ikke genansætter, og den politik har Haagerup ikke været enig i. Det var mit håb, at ledelsen kunne finde frem til en fælles holdning, men det har ikke været muligt«, siger Niels Boserup.

Ejbøl: Nogel bavl
Jørgen Ejbøl sidder nu alene i chefredaktionen sammen med politisk chefredaktør Carsten Juste. Ejbøl, som på grund af en hjerneblødning har været sygemeldt fra avisen i flere måneder, afviser, at striden mellem ham og Haagerup har noget med avisens journalistiske linje under valgkampen at gøre.

»Det er noget bavl. Det eneste, det her handler om, er en strid om mål og midler. Og den vil jeg ikke komme nærmere ind på den«, siger han.

Haagerup: Jeg fortryder intet
Ulrik Haagerup sendte onsdag en meddelelse rundt til samtlige medarbejdere på avisen. Han fortæller, at det er med afklaring, men vemod, at han forlader Jyllands-Posten.

»Baggrunden er uoverstigelige samarbejdsvanskeligheder med Ejbøl. Det handler både om syn på personaleledelse og på journalistik. For mig er det vigtigste, at man skal kunne se sig selv i spejlet, når man vågner om morgenen. Og det mener jeg, at jeg kan i dag. Jeg fortryder intet af det, jeg har gjort«, siger Ulrik Haagerup til Politiken.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce