0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kronen kan reddes, men hvad med konen?

Spørg om haven

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Birketræerne blev udsat for en massakre under mandens forretningsrejse, men der er håb, selv ombeskærings- ulykken først er skjult om mange år. Og så er pæretræer og birk ramt af svampesygdomme.

Efter at vores to pæretræer (gråpære og Clara Frijs) igennem flere år har givet en pæn mængde frugt, er der i år ikke en eneste pære, men det har du jo gentagne gange belært os novicer om kan forekomme. Det specielle her og nu er imidlertid, at bladene på gråpæretræet har fået nogle rustrøde pletter, det vedlagte blad. Træet ser ikke synderlig medtaget ud, og jeg vil derfor gerne have oplyst, om det umiddelbart kan forventes at rette sig til næste år, eller om det allerede på nuværende tidspunkt vil være påkrævet med en specifik indsats. Derudover har vor familie fået et problem, idet min kone under min forretningsrejse har ladet vore tre flotte birketræer beskære meget voldsomt og således, at kun to er tilbage, hvoraf det ene alene står med stammen tilbage, mens det mindste har fået lov til at beholde lidt af kronen (i godt fire meters højde). Sidstnævnte træ er jeg overbevist om nok skal klare sig, idet jeg har en bekendt, der med omtanke har foretaget en tilsvarende topkapning for år tilbage. Men det er herudover mit håb, at det på en eller anden måde kan lade sig gøre at redde det andet, f.eks. ved en form for podning. Dels fordi træet jo i dag har et godt rodnet, og dels fordi det lille, levedygtige træ vil tage sig bedre ud, når det ikke står alene, hvilket i særdeleshed gjorde sig gældende den gang de alle tre eksisterede og udgjorde en meget dekorativ klynge. Eller er løbet kørt? Claus A. Woll, Greve





Svar: Birketræerne først. Jeg ved ikke, om løbet er kørt, for du fortæller ikke noget om den helt afgørende faktor: din kone! Er hun der stadig, eller smed du hende ud? Har I haft den helt store og konsensusgivende diskussion om birketræer eller ikke birketræer? Herunder en meget vigtig detalje: Hvor store må de blive? For hvis ikke den side af sagen er på plads, så er løbet jo kørt. Du skal formodentlig på flere forretningsrejser i fremtiden, og hvad sker der så? Jeg ser det for mig ... og hvem er det i øvrigt, hun står i ledtog med ... hvem fører kniven/saksen/saven i familien?

Men lad mig nu gå ud fra, at du har fået styr på kone, og fortælle dig, hvad du skal gøre ved de to tilbageblevne birketræer. Det er meget nemt, for i første omgang skal du ikke gøre noget som helst! Begge står og ser tåbelige ud efter massakren, men næste forår vil de helt af sig selv gøre alt, hvad der står i deres magt, for at redde sig selv og familien. De vil aktivere de såkaldt 'sovende øjne', som er usynlige knopper, der bryder frem fra stammen og bliver til nye skud og nye grene. I begyndelsen vil det se lidt underligt ud med sådan en fire meter høj stamme med en dusk smågrene øverst oppe, men allerede i løbet af et par år (birketræer har det jo med af vokse hurtigt) vil du kunne forestille dig konturerne af en ny krone og eventuelt hjælpe til ved at fjerne nogle af de mange nye grene. Der vil gå mange år, før den oprindelige massakre er skjult og glemt (også derfor er det så vigtigt med konen), men glem alt om podning, ta' i planteskolen, og køb en erstatning for det tredje træ, og ha' det godt fremover.

Nåh ja, pæretræerne! Også her kan du læne dig tilbage og bare glæde dig over, at skæbnen er dig nådig. Næsten alle blade på alle træer får pletter og buler og ridser i lakken i løbet af sommeren og efteråret - i særdeleshed, når efteråret er så fugtigt og varmt, som det har været i år. Det er den store hærskare af alverdens svampesygdomme, der slår til, og for det første kan du ikke foretage dig nogen som helst 'specifik indsats', for det andet betyder det ikke noget. Pæretræet har forlængst gjort det, der var meningen med denne sommer: Foldet bladene ud, lagt en alen til sin vækst, produceret nye knopper til næste år. Så må vi bare håbe, at der i maj år 2002 er så gode forhold for bier og bestøvning, at I ikke bliver snydt med frugten to år i træk.

NB: Nu vi er ved birketræer, har Finn Jakobsen fra Tjele skrevet følgende: Jeg har en del birketræer, som har fået 'heksekost'. Jeg ved, at det er en dødbringende sygdom for træerne, og de bliver da også fældet. Men hvordan komme sygdommen, og hvordan spredes den?

Svar: Heksekost er navnet på de tætte, buskagtige klumper af små grene og skud, som kan forekomme på forskellige træsorter, oftest birk, og som er meget synlige især om vinteren. De skyldes en svamp, Taphrina, som angriber træet, og som udskiller vækststoffer, der stimulerer værtsplanten til lokal, kraftig vækst. Svampen er IKKE dødbringende! Dine birketræer kan leve med den i mange år endnu, og hvis du kan holde synet af heksekostene ud, så skal du lade saven ligge. Svampen spredes - som alle andre - med sporer, der kan flyve med vinden eller sidde fast på fuglenes fødder. Den rammer helt tilfældigt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere