0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU: 12 gange større strafafgift på CO2

EU lægger op til CO2-bøder, der er 12 gange højere end dem, som gælder for danske kraftværker.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med sit forslag til en ny klimapakke lægger EU-kommissionen op til CO2-bøder, der er mere end 12 gange højere end dem, som gælder for de danske kraftværker i dag. Derfor kan man lige så godt hæve den danske afgift med det samme, mener miljøgrupper.

Danmark er i forvejen foregangsland i Europa, da den nationale elproduktion allerede nu styres af et kvotesystem for udslip af kultveilte (CO2). Det indebærer, at hvert energiselskab får tildelt en fast årlig CO2-kvote, som skal overholdes. Hvis et kraftværk udleder mere kultveilte end aftalt, skal der betales 40 kroner i strafafgift for hvert ekstra ton CO2, der ryger ud i atmosfæren og bidrager til opvarmningen af kloden.

Men efter EU-kommissionens forslag skal afgiften være 500 kroner pr. ton CO2. Planen har angiveligt opbakning fra samtlige EU-kommissærer og forudser, at EU indfører et handelssystem for CO2-kvoter fra 2005. Systemet skal hjælpe EU med at opfylde Kyoto-aftalens mål om at nedsætte udslippet af drivhusgasser med otte procent.

Greenpeace ivrige
Energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace mener, at Danmark med det samme skulle gribe muligheden for at komme på højde med de fremtidige EU-regler og indføre højere CO2-bøder allerede nu.

»EU-forslaget er et yderligere incitament til at fortsætte med de kvoter, vi som første EU-land så fornuftigt har indført.

Og så kan man lige så godt se i øjnene, at dette er EU's politik og sætte den danske strafafgift op med det samme. Det vil være en katastrofe, hvis man stopper med danske kvoter efter 2003, for så bliver der frit slag for el-eksport, og vores CO2-udslip vil vokse«, siger han.

Den danske strafafgift er i dag 'så latterligt lav' - omkring 3,2 øre pr. kilowatt-time - at den ikke hindrer øget eksport af strøm, siger Tarjei Haaland.

S: 'Drastisk'
Formanden for Folketingets energiudvalg, Martin Glerup (S), lægger op til at forlænge CO2-strafafgiften med et år til 2004, og det tror han, der vil være flertal for. Men han mener ikke, den skal være højere end nu for at møde de kommende EU-krav.

»Det er ikke godt at vide, hvornår EU-ordningen træder i kraft, så der er ingen grund til forhastede slutninger nu. Lad os se, hvad der sker«, siger han. Socialdemokratiets energiordfører finder en strafafgift på 500 kroner lidt 'drastisk'. - Det drejer sig om at finde et godt fælles system i EU, og så skal vi nok finde en passende afgift. Jeg tror nok, elselskaberne har været bange for, at den danske afgift skulle være konkurrenceforvridende. Men deres bange anelser har været ubegrundede«, siger Martin Glerup.

Tanken for de forhøjede afgifter er, at elproduktionen på grund af markedskræfterne altid vil søge derhen, hvor den er billigst og mest miljøvenlig. CO2-kvoterne vil formentlig blive handlet på markedet for 200-300 kroner pr. ton. Netop nu forhandler partierne bag energireformen herhjemme om, hvad der skal ske efter 2003, når det nuværende kvotesystem for Danmarks produktion af strøm udløber. En løsning skal findes inden nytår.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere