0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Strube går efter svindel-afsløring (fredagens udgave af Politiken)

Fusk med vin, bilreperationer og gardiner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn  Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De penge, som kammeraterne i SiD's vinklub havde puttet i en konvolut til gruppeformand Willy Strube, så han kunne betale for fællesindkøbet, stak han i sin egen lomme. Og da vinen i sidste ende skulle betales, fik Willy Strube sin gode ven Ole Iversen til at afregne udgiften over sit lille firma, I-service.

Det viser en del af dokumentationen i den revisionsundersøgelse, som er i gang i Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), oplyser flere kilder over for Politiken.

Penge til Strubes konto
Sagen begyndte, da TV-Avisen for godt halvanden uge siden afslørede, at chefen for SiD's industrigruppe, Willy Strube, gennem en årrække havde fået overført penge fra et lille firma, I-service, til sin private konto.

Blot i 1998 var det knap 90.000 kroner. Oveni kom betaling for en bilreparation og gardiner. Willy Strube og Ole Iversen er gode venner, og firmaet har i flere år leveret teknikken til SiD's lokalradioprogrammer.

Over for TV-Avisen afviste han at have modtaget penge fra I-service, men det har han senere modificeret.

Beviser hober sig op
Som følge af afsløringerne satte Willy Strubes chef, forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, en revisionsundersøgelse i gang.

Da beviserne i løbet af weekenden begyndte at hobe sig op, ringede Skov Christensen ifølge flere kilder til Willy Strube tirsdag aften. Strube befandt sig på det tidspunkt på ferie i Firenze i Italien.

Da ledelsen i SiD konfronterede Willy Strube med beviserne, indrømmede han, at han havde været for kreativ med sine økonomiske forhold.

Derfor valgte han at trække sig fra sit job som formand for de 130.000 mennesker, som er organiseret under Industrigruppen i SiD samt fra alle interne og eksterne tillidsposter.

Gardiner
Revisionsundersøgelsen har også vist, at gardiner for over 35.000 kroner ikke er blevet leveret og monteret i SiD-huset i København, men ifølge Politikens oplysninger hjemme hos Willy Strube.

Poul Erik Skov Christensen vil ikke tage stilling til, om der skal indgives en politianmeldelse, før revisionsundersøgelsen er slut om cirka fire uger.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere