0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Finansministeren: Gældsafvikling forsinkes

Statens overskud falder fra 19,2 til 2,4 mia. kroner.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansminister Pia Gjellerup (S) venter stadig at have overskud til at høvle af på statens gæld, selv om statskassen næste år står til at tabe milliarder i skatteindtægter fra de skrantende pensionskasser.

»Tabet får ikke regeringen til at stramme næste års finanslov«, siger Gjellerup til Ritzau.

Nordea (tidligere Unibank) skønner, at staten mister 13,3 mia. kr. i tabte skatteindtægter på grund pensionskassernes aktuelle økonomiske nedtur. Det svarer til to tredjedele af det overskud, regeringen oprindeligt havde regnet med i finanslovsforslaget.

Finansministeren siger, at det ikke er usandsynligt, at tabet bliver så stort som Nordea spår. Hun oplyser, at regeringen ikke selv har vovet sig ud i, hvad hun betragter som usikre beregninger over, hvad pensionskasserne afskriver som tab i år, og hvordan kursudviklingen vil være til næste år på deres aktiebeholdninger.

Mindre afdrag
Hun venter dog, at statskassen også til næste år vil have overskud til at tilbagebetale gæld med, men bare med et mindre afdrag.

»Men det bliver en engangsforestilling. Det ændrer ikke på regeringens målsætning for gældsafvikling«, siger Pia Gjellerup.

Hun siger også, at regeringen hverken agter at stramme eller slække mere på statens udgifter, end der hele tiden har været lagt op til for næste år.

Foruden pensionskassernes krise har terrorangrebet på USA forstærket en verdensøkonomisk afmatning, mens Danmark får nye udgifter næste år til sikkerhedsforanstaltninger mod terrorisme.

Stadig forbedring af barsel
»Men den nye situation nødvendiggør blot, at regeringen og oppositionen bliver nødt til at være tilbageholdne med andre udgiftsforslag, for at staten får råd til at forbedre beredskabet mod terror«, siger finansministeren.

»Der er grund til, at vi skal være yderst forsigtige med økonomien, men uden at gribe til de store armbevægelser. Der er ingen saglig grund til at rykke på rammen for finansloven. Og det vil være et meget forkert svar, hvis staten dæmper den økonomiske aktivitet nu«, siger Gjellerup.

Hun siger, at regeringen fortsat agter at forbedre barselsorloven, men understreger, at regeringens model ikke belaster statskassen så meget som nogle af oppositionspartiernes, idet den opererer med en flerårig indfasning og en medfinansiering fra arbejdsmarkedets parter.

Endnu har regeringen ikke spillet ud med en fiks og færdig finansieringsmodel. Blandt regeringspartierne er der både tilhængere og modstandere af at lade arbejdsmarkedets parter være med til at betale via en såkaldt barselsfond.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere