0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dom i insidersag afsiges i oktober

Østre Landsret afgør 16. oktober om sagen skal afvente udtalelse fra EF-domstolen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I midten af oktober afgør Østre Landret, hvorvidt insidersagen i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank kan fortsætte i Københavns Byret, eller om den skal afvente en udtalelse fra EF-domstolen.

Efter en mundtlig forhandling mellem parterne tirsdag besluttede Østre Landsret, at der falder dom i sagen den 16. oktober.

To af sagens i alt tre tiltalte har ønsket at få den pågældende udtalelse fra EF-domstolen på grund af indholdet i deres tiltaler.

Sagen drejer sig om insiderhandel og ulovlig videregivelse af følsomme oplysninger i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank sidste år.

Tre tiltalte
I alt er der tre tiltalte i sagen: Finansforbundets formand Allan Bang og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse Knud Grøngaard, der på daværende tidspunkt også var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark.

De to er begge tiltalt for ulovligt at have videregivet følsomme oplysninger, mens en tredje - nu tidligere - ansat i Finansforbundet, NN, er tiltalt for at have lavet insiderhandel i forbindelse med den forestående fusion. På baggrund af tiltalerne, ønsker både Allan Bang og Knud Grøngaard deres sag bragt frem for EF-domstolen.

Ønsket om at få sagen op i EU-regi skyldes, at det er første gang nogensinde, at rækkevidden af netop den paragraf bliver afprøvet herhjemme. Og da den danske lovgivning på området er lavet på baggrund af et EU-direktiv, er det oplagt at få EF-domstolens udtalelse, mener de to tiltalte.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere