0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Easy Line holdt lukning hemmelig

Scandlines fik ikke at vide, at Easy Line havde besluttet at indstille sejlads mellem Gedser og Rostock.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da statsrederiet Scandlines sidste år indgik forlig og betalte erstatning til konkurrenten Easy Line på baggrund af en ulovlig rabataftale, forlangte Scandlines samtidig, at Easy Line skulle indstille sejladsen mellem Gedser og Rostock. Det oplyser Easy Line's direktør Tom Bringsværd.

Lukningen ville give Scandlines monopol på færgefarten mellem Danmark og Tyskland.

Kravet om at lukke ruten havde dog ingen praktisk betydning, da Easy Line, inden forliget blev indgået, havde besluttet at lukke ruten af økonomiske årsager.

»Da forliget var forhandlet færdig«, sagde Scandlines: Ok, vi kan lave forliget, men vi har en betingelse til, og det er, at I skal lukke. Det sagde vi ja til, da vi allerede, inden forliget blev aftalt, havde besluttet at lukke«, siger Tom Bringsværd til Ritzau.

Easy Line holdt lukningen hemmelig for Scandlines.

»Hvis de havde vidst, at vi ville lukke alligevel, havde de aldrig lavet forliget med os«, siger Tom Bringsværd.

Informationschef Gert Jacobsen, Scandlines, afviser enhver snak om, at Scandlines har krævet Easy Line lukket.

»De folk, der forhandlede med Easy Line, har alle afkræftet, at der findes sådan en aftale. Det er, hvad vi kan sige til det«, siger Gert Jacobsen til Ritzau.

Fredag den 24. august gennemførte Konkurrencestyrelsen en razzia hos de to rederier i jagten på papirer, der kan vise, om rederierne har gjort sig skyldige i ulovlig markedsdeling. Både Scandlines og Easy Line afviser, at de har indgået ulovlige aftaler. Konkurrencestyrelsen undersøger dels erstatningen, dels en aldrig opfyldt aftale om leje af en færge.

Scandlines ophævede den ulovlige busaftale, der udløste kompensationen til Easy Line, i august 1999. Aftalen gik ud på, at busselskaberne kun måtte benytte Scandlines' ruter på Østersøen, hvis de ønskede at få rabatter på overfarterne.

Konkurrencestyrelsen har for nylig overgivet sagen til Bagmandspolitiet, som skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod Scandlines eller ej.

På baggrund af den ulovlige aftale betalte Scandlines et beløb svarende til 8-10 mio. kr. Betalingen består dels af en kontant erstatning på cirka 6 mio. kr. og nogle betalingskrav mod Easy Line, som Scandlines ifølge forliget frafaldt.

Konkurrencestyrelsen er i gang med at undersøge store mængder papir fra razziaen, men Tom Bringsværd tror ikke, undersøgelserne fører til nogen sag.

»Skal jeg være helt ærlig, tror jeg ikke, der kommer noget ud af det. Det, man burde gøre, er at se på hele Scandlines og ikke lede efter en eller to kontrakter. Så får man et billede af en bedrift, som stærkt misbruger sin dominerende stilling«, siger Tom Bringsværd.

Scandlines afviser, at rederiet har foretaget sig noget ulovligt, og Tom Bringsværd fastholder, at Easy Line ikke har fået penge under bordet for at lukke ruten.

Efter lukningen stod Easy Line med færgen "Anja 11", og ifølge Tom Bringsværd lavede daværende Scandlinesdirektør Henner Lothar en aftale med Easy Line om at chartre færgen, inden han forlod rederiet. Ifølge Scandlines informationschef Gert Jacobsen kender Scandlines ikke noget til charteraftalen.

»Den aftale kender vi heller ikke noget til. Vi undersøgte fire færger som mulige emner til Gedser-Rostock - herunder "Anja 11". Men både teknisk og økonomisk var "Dronning Margrethe" en bedre løsning, så den valgte vi«, siger Gert Jacobsen.

Tom Bringsværd oplyser, at Easy Line sendte sit erstatningskrav vedrørende den uopfyldte charteraftale til Scandlines i juli.

Fra 18. juni 1998 til 17. december 2000 sejlede Easy Line side om side med Scandlines mellem Gedser og Rostock.

Scandlines har stort set monopol på de ruter, hvor rederiet nu sejler. Undtagelsen er Helsingør-Helsingborg, hvor HH-Ferries, som blev startet af skibreder Per Henriksen, konkurrerer med det dansk-tyske statsrederi.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere