0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Halvdelen af landets skove i forsikringsordning

Decemberorkanen i 1999 var dyr for mange skovejere.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Op mod halvdelen af landets skovarealer vil nu være omfattet af den forsikringsordning, der giver ejerne adgang til statslige tilskud i tilfælde af stormfald.
Det skønner de to organisationer, Dansk Skovforening og De Danske Skovdyrkerforeninger.

For landets 20.000 skovejere var fredag sidste frist for at tilmelde sig forsikringsordningen. Den er et krav fra regeringen for at skovejerne kan få tilskud til skovrejsning efter en orkan. Ordningen blev en realitet efter decemberorkanen i 1999, som fik træer til at knække som tændstikker i landets skove.

Endnu er antallet af tilmeldte skovejere ikke opgjort, men Dansk Skovforening har de sidste to dage inden fristens udløb haft nærmest stormløb af skovejere, der vil være med i ordningen.

»Interessen var så overvældende de sidste to dage før fristen, at vi kun lige har registreret henvendelserne. Derfor har vi ikke gjort det endelige antal op. Men det er mit skøn, at der er kommet så mange tilmeldinger, at halvdelen af de danske skovarealer nu er med i ordningen«, siger direktør Jan Søndergaard fra Dansk Skovforening, der organiserer de største skovejere.

Den vurdering deles af sekretariatsleder Per Hilbert fra De Danske Skovdyrkerforeninger.

» Vi mangler endnu indrapporteringer fra vores 11 lokalafdelinger, men det er mit foreløbige gæt, at op mod halvdelen af landets skove er med i ordningen«, siger han.
Uden på forhånd at kende det endelige resultat, ærgrer Per Hilbert sig over, at ikke alle skovejere er gået med i ordningen.

»Ud over at forsikre de jyske plantager mod brand viser erfaringen, at der aldrig har været den helt store interesse for at forsikre skovene mod stormfald. Men i virkeligheden kan denne ordning betragtes som en gratis billet til de statslige tilskudskroner. Ordningen koster kun 100-200 kr. årligt. Og det viser sig jo, at når først uheldet er ude, vil 90-100 pct. af skovejerne gerne modtage tilskud«, siger Per Hilbert.

Stormfaldsordningen er også lavet for at få skovejerne til at gøre skovene mere "naturlige" - det vil sige plante flere blandede bevoksninger med hjemmehørende løvtræer i stedet for søjlehaller med importerede nåletræer.

»Denne binding skulle ikke få skovejerne til at fravælge ordningen. I forvejen er prisen på nåletræer helt i bund, mens løvtræer både er kønnere og mere stabile«, siger Per Hilbert.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere