0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk opfindelse kan fjerne salmonella

Varm damp skal dræbe salmonella.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En dansk opfindelse gør det nu muligt at fjerne 99,9 pct. af alle salmonellabakterier på en slagtet gris. Bakterierne dræbes med 100 grader varm damp, og processen varer kun tre sekunder. Det er virksomheden Roxytron i Aalborg, der lancerer anlægget, som allerede har vakt betydelig interesse på slagterier over hele verden.

Bag opfindelsen ligger syv års forsøg og en investering på 10 mio. kr.

»Desinfektionen sker ved, at over 100 grader varm damp fordeles på grisekroppene gennem 72 dyser. Vanddampen ledes via et elektrostatisk felt direkte hen på grisen og ind i alle kroge«, fortæller en af opfinderne, kemiingeniør Ulrik Rubow, som i 30 år har beskæftiget sig med luftrensning i industrien.

»Hele processen varer bare tre sekunder, og netop tiden er vigtig, fordi kødet jo ikke må komme til at se kogt ud«, understreger Ulrik Rubow. Processen kræver mellem en halv og en hel liter vand pr. grisekrop, og energiomkostningerne er beregnet til ca. 20 øre pr. gris. Prisen for et desinfektionsanlæg er to mio. kr., og Ulrik Rubow skønner, at det første anlæg kan være produktionsklart i løbet af fire-fem måneder.

Roxytron har taget patent på processen i alle svinekødsproducerende lande verden over, og der har allerede været forespørgsler fra slagterier i lande som Chile, USA, Japan, Danmark og Ungarn.

»Vi har en aftale på plads med en underleverandør, som kan producere anlægget, men vi vil gerne i kontakt med en virksomhed, som også har salgskanalerne på plads«, siger Ulrik Rubow, som oplyser, at interessen fra Ungarn i øjeblikket er den mest lovende.

Anlægget kan ikke kun fjerne salmonella-bakterier. Også campylobacter, DT 104, coli, listeria og mange andre bakterier, som traditionelt volder fødevarebranchen besvær, kan udryddes med den såkaldte ETB-proces. Anlæggene vil derfor også let kunne anvendes i f. eks. fjerkræslagterier.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere