0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Olivenolie væk fra butikker

Myndighederne i Norge har fundet store mængder af det kræftfremkaldende stof PAH .

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken lørdag: Der, hvor olivenolien plejer at stå i SuperBrugsen, Fakta, Irma og alle de øvrige FDB-butikker, vil der i dag være gabende tomt. I aftes valgte samtlige FDB-butikker at fjerne al olivenolie fra hylderne, efter at Fødevaredirektoratet i går slog storalarm, fordi myndighederne i Norge havde fundet store mængder af det kræftfremkaldende stof PAH - Polycykliske aromatiske hydrocarbonater - i to olivenoliemærker.

»Vores råd har hidtil været, at forbrugerne er på den sikre side, hvis de køber olie af jomfruoliekvalitet. Men nu har nordmændene fundet PAH i mærkerne Diana ekstra jomfruolie og Diana 100{pc} ren jomfru olivenolie. Dermed er der skabt generel tvivl om sikkerheden omkring olivenolie«, siger Vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen.

Derfor pålagde Fødevaredirektoratet i går detailhandlen at fjerne den populære spiseolie fra salgslokalerne, medmindre de kunne dokumentere, at produkterne er frie for de kræftfremkaldende stoffer.

Hos FDB tog man straks konsekvensen af advarslen.

»På mandag vil det vise sig, om leverandørerne kan give os den dokumentation, som Fødevaredirektoratet kræver, men indtil da er al olivenolie fjernet fra hylderne«, siger Jens Juul Nielsen, kommunikationschef i FDB.

Derimod er der stadig olivenolie på hylderne hos Dansk Supermarked, der ejer Bilka, Netto og Føtex, oplyser informationschef Poul Guldborg.

»Her til aften (fredag, red.) har vi fået dokumentation fra samtlige producenter om, at alle vores olivenolier i butikkerne er fremstillet af jomfruoliekvalitet og dermed ikke kan indeholde PAH«, siger Poul Guldborg.

Men selv om myndighederne opfordrer forbrugerne til helt at lade være med at bruge olivenolie i madlavningen, mener Fødevaredirektoratet ikke, der er grund til panik.

»Vent med at hælde dråberne derhjemme ud, til vi har dannet os et overblik i næste uge. Så har vi talt med branchen og kommer med en udmelding«, siger Henrik G. Jensen.

.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere