0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gjellerup: Nej til skattelettelse

Erklærer sig dermed uenig med LO´s top.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken torsdag: Al snak om at lette på danskernes skat her og nu og imødegå den økonomiske afmatning ved at lette på låget til statskassen bliver manet fuldstændig i jorden af finansminister Pia Gjellerup (S).

»Vi skal ikke eksperimentere med finanspolitikken. Der er ikke brug for en konjunkturmæssig stimulans her og nu«, siger finansministeren i forbindelse med årsmødet i socialdemokraternes økonomiske tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

På tilhørerpladserne må den melding have kradset kraftigt i LO-formand Hans Jensens skæg. To dage tidligere slog han nemlig et slag for at føre en moderat ekspansiv finanspolitik for at holde hånden under dansk økonomi og beskæftigelsen.

Hans Jensen nedtoner uenigheden om de økonomiske konjunkturer, men han fastholder, at den høje danske beskæftigelse er i fare.

»Lige nu ser det ud til, at arbejdsmarkedet står helt stille. Jeg tror, man skal være meget opmærksom på, at den tilbagegang, der er i Europa og Tyskland i øjeblikket, også rammer os. Hvis vi herhjemme skal fastholde en høj beskæftigelse, så skal man være lidt ekspansiv i sin økonomiske politik«, siger Hans Jensen.

Pia Gjellerup har en noget anden opfattelse af situationen på arbejdsmarkedet.

»Vi har et usædvanligt stramt arbejdsmarked, med mangelsituationer der træder tydeligt frem i f.eks. den offentlige sektor. Så i øjeblikket gælder det ligesom advarslerne på grillbriketterne, at man ikke skal hælde benzin på dansk økonomi«, siger Pia Gjellerup.

Hans Jensen gentager dog sin tidligere opfordring til regeringen.

»Vi har opfordret regeringen til en moderat lempelse af finanspolitikken, bare et lille nyk, der viser, at man er parat til at understøtte beskæftigelsen«, siger Hans Jensen.

Konkret vil Hans Jensen bruge 500 mio. kr. til at sænke skatten for de lavest lønnede danskere.

Pinsepakke-gave
Forskellene i vurderingen er kun udtryk for nuancer, mener både Hans Jensen og Pia Gjellerup. Hun kalder sit oplæg til næste års økonomiske politik for temmelig fedtet. Hun mener i øvrigt, at diskussionen om skattelettelser er forældet.

»Du er for sent ude, Hans (Jensen, red.), vi er allerede godt i gang med at gøre det«, siger Pia Gjellerup, der peger på, at der, ud over flere penge til amter og kommuner til næste år, faktisk er indbygget en skattelettelse for almindelige danskere i pinsepakkens sidste indfasningsår.

»Det er en forholdsvis stor skattelettelse til danskerne. Bundskatten lempes , og grænsen for mellemskatten sættes op med 8.000 kr.«, siger Pia Gjellerup.

Der kom ingen tal fra talerstolen i Arbejdermuseets festsal, som kunne underbygge synspunk