0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fleksjobbere har krav på fuld løn

Finansministeriet tabte sag om deltidsansatte

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fleksjobbere har krav på samme løn som deres fuldtidsansatte kolleger, selv om de kun arbejder 25 timer eller mindre om ugen.

Det fastslår Finansministeriet nu på baggrund af en principiel sag om aflønning af folk i fleksjob, som ministeriet har tabt til HK/Stat HK/Stat rejste sagen efter at have fået kendskab til en række eksempler på, at arbejdsgivere har behandlet fleksjobberne som en slags B-ansatte.

Samme vilkår
Arbejdsgiverne har blandt andet svært ved at acceptere, at fleksjobbere har krav på de samme løn og arbejdsvilkår som almindelige medarbejdere, selv om de har færre timer. Men det har de. På baggrund af den konkrete sag med HK/Stat er Finansministeriet nu blevet nødt til at præcisere reglerne i et protokollat, som fastslår, at »udgangspunktet for aflønning af personer ansat i fleksjob er den overenskomstmæssige løn«.

Formanden for de statsansatte HKere, Peter Waldorff, hilser udmeldingen velkommen.

»Nu har vi fået skabt nogle retningslinier for hvilken procedure, der skal følges, når man ansætter folk i fleksjob, og det er betryggende. Samtidig får vi sendt et klart signal om, at selv om en medarbejder er blevet flyttet fra et fuldtidsjob til et fleksjob, kan vedkommende stadig have forudsætninger for at klare den nye jobfunktion lige så godt som alle andre. Og derfor skal han eller hun også have de samme lønvilkår«, siger Peter Waldorff til Ritzau.

Andenrangs arbejdskraft
Det er dog ikke altid kun arbejdsgivernes manglende vilje til at overholde overenskomsterne, der er problemet. Der mangler også solidaritet og forståelse for fleksjobberne blandt kollegerne på arbejdspladsen.

»Vi skal have nedbrudt den automatiske opfattelse af fleksjobbere som andenrangs arbejdskraft, som man har på mange arbejdspladser«, siger Peter Waldorff.

Han erkender, at det meget nemt kan give anledning til misundelse blandt kollegerne, når de opdager, at en medarbejder på fleksjob kun arbejder 25 timer om ugen, men alligevel får det samme i løn som dem selv. I mange tilfælde bunder den misforståede misundelse imidlertid i, at virksomheden ikke har informeret de ansatte godt nok, før de ansætter en fleksjobber.

Derfor opfordrer HK kommunerne til i større omfang at inddrage fagforeningerne, når de ansætter folk i fleksjob. Både for at sikre, at kollegerne på arbejdspladsen er forberedt, før fleksjobberen starter og for at kontrollere, at arbejdsgiverne overholder overenskomsterne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere