0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tivoli-restauranter igen 'spiselige'

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tivolis egne restauranter er nu igen sikre for gæsterne. Fødevareregion Københavns meddelte Tivoli fredag, at man kunne sætte Levnedsmiddelkontrollens smilende ansigter op på facaden. Det oplyser Tivoli.

Det er alle spisestederne, der drives af selskabet Eatertainment for Tivoli og Select Service Partner, SSP, der nu har fået myndighedernes blå stempel og dermed igen er blevet spiselige for den gamle haves gæster.

Fødevaremyndighederne konstaterede i sidste uge en række kritisable forhold i nogle af Tivolis egne restauranter.

Forholdene var særlig kritisable i Café Glassalen, hvor fødevarekontrollen beordrede 90 kilo madvarer smidt ud. Varerne blev kasseret på grund af tre-timers reglen, der betyder, at kødvarer, der ikke står på køl, ikke må bruges til salg tre timer efter produktionstidspunktet.

Allerede i tirsdags kunne Eatertainments direktør, Martin Drescher, fortælle, at alle uregelmæssigheder er rettet, og at Café Glassalen igen var godkendt.

Tivoli-direktør Lars Liebst har beklaget hændelserne og sagt, »at bliver Tivoli bragt i en sådan situation igen, vil samarbejdet med Select Service Partner ophøre. Gentagelser i den størrelsesorden kan ikke accepteres«.

Tivoli og SSP indgik i februar et partnerskab om drift af Tivolis fastfood-steder, slikkiosker og caféer. Partnerskabet skal drive de madsteder, Tivoli ejer.

Det drejer sig om Viften, Café Glassalen, Spisepinden, Oasen, Colombine, Frejas Fristelser, Tivoli Grill, Chicken Nam Nam, Bøfgrillen, Jeep, Ford T, Veteranbil, Frugtbod, Plænesalg og Is og Popcorn i Smøgen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere