0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ballade om lægepraktik

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken søndag: De sidste ti år har lægestuderende på den socialmedicinske del af lægestudiet afholdt 14 dages praktik rundt om på de københavnske socialcentre. Praktikordningen er unik. Hverken Odense eller Århus har noget lignende.

Men fra næste år skal det være slut. Praktikken tapper socialcentrene for ressourcer, mener Københavns Kommune.

Beslutningen har vakt undren på rektorgangen på Københavns Universitet, blandt undervisere og socialcentrene.

»Det må bero på en misforståelse«, siger rektor Kjeld Møllgård, Københavns Universitet. Beslutningen betyder, at universitetet fra næste år skal finde andre praktiksteder blandt kommunerne i Københavns Amt. Lykkes det ikke, står omkring 260 lægestuderende uden praktikplads.

Absurd beslutning
»Det er absurd. Her har vi praktiksteder lige uden for døren. Ordningen er på alle måder perfekt. Den koster ikke noget og fungerer til alles tilfredshed. Jeg kan ikke tro, at Københavns Kommune mener det her alvorligt«, siger Kjeld Møllgård.

Men det gør Københavns Kommune, oplyser vicedirektør Carsten Stæhr Nielsen fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i kommunen.

»Vi ønsker ikke at fortsætte ordningen. Sagsbehandlerne bruger for lang tid på den«, siger han.

Københavns Kommune trak sig i realiteten ud af ordningen for fire år siden. Men praktikken fortsatte som led i bydelsforsøget i Valby Bydel og på Indre Nørrebro. Da bydelsforsøget ophører med udgangen af i år, har kommunen én gang for alle besluttet at opsige aftalen.

»Hvad universitetet nu vil gøre, ved jeg ikke. Men det er ikke vores problem«, siger Carsten Stæhr Nielsen. Næstformanden i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Hellen Hedemann (SF), forstår ikke, hvad der er sket.

»Det kommer bag på mig, at vi har besluttet at nedlægge praktikordningen. Det vil jeg undersøge nærmere«.

Et andet medlem af udvalget, Hanne Nielsen (S), kan ikke erindre, at bydelene har lagt særlig vægt på at videreføre ordningen.

»Og da socialcentrene i sin tid våndede sig under arbejdsbyrderne, har vi besluttet blot at videreføre vores beslutning om at trække os ud af projektet«, siger Hanne Nielsen.

Rigtige mennesker
Fuldmægtig Anne-Marie Bennetzen fra Socialcenter Blaagaard på Nørrebro afviser, at socialbehandlerne skulle være overbebyrdet af praktikordningen.

»Selvfølgelig tager det tid, men fordelene er enorme. Vi har stor gavn af samarbejdet med de studerende, som leverer et stykke kvalitetsarbejde med de socialmedicinske journaler«, siger Anne- Marie Bennetzen.

Det helt afgørende er dog de langsigtede perspektiver, påpeger hun.

»Her møder fremtidens læger rigtige mennesker og rigtige sager. De får indsigt i de socialfaglige sider af sagen. En indsigt som på sigt er helt uvurderlig.«

Socialcentret på Nørrebro modtager årligt 120 praktik-studerende. Socialcentrets løbende evalueringer af praktik-forløbet viser, at ordningen er en topscorer hos de studerende.

»Vi er glade for den, de studerende er glade for den, socialcentrene er glade for den. Så hvorfor dog nedlægge den?«, spørger professor Niels Michelsen fra Rigshospitalet.

Han er en af arkitekterne bag praktikordningen og underviser i klinisk socialmedicin på Panum Instituttet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere