0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

500.000 erhvervsfolk skal tage socialt ansvar

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Virksomheder og offentlige myndigheder er nødt til at arbejde tættere sammen, hvis det skal lykkes at løse fremtidens sociale problemer.

Det fastslog statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), da han torsdag sammen med dronning Margrethe åbneden internationale konference om virksomhedernes sociale ansvar i København.

Konferencen, der har deltagelse af 400 erhvervsledere, ministre og NGO'er fra hele Europa, bliver blandt andet brugt til at skyde en stor kampagne i gang, der i løbet af de næste fem år skal mobilisere 500.000 erhvervsfolk over hele Europa, og udbrede kendskabet til sociale partnerskaber.

»Vi behøver partnerskaberne. Regeringerne kan ikke løfte opgaven alene, og virksomhederne har også en klar interesse i at deltage. Tilgangen til arbejdsmarkedet vil falde i de kommende år, så virksomhederne bliver nødt til at give plads til nogle marginaliserede grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet«, fastslog statsministeren, der fremhæver den danske fleksjobordning som et godt eksempel på, hvordan det kan gøres.

Nyrup lovede samtidig, at regeringen vil sætte virksomhedernes sociale ansvar højt på dagsordenen, når Danmark næste år overtager formandskabet i EU:

»Jeg mener, at det er oplagt, at EU tager førersædet på det her område og sørger for, at det også bliver sat på dagsordenen, når vi for eksempel fremover mødes i FN, G7 og WTO«.

Den nye kampagne er det europæiske erhvervslivs svar på den appel, som de europæiske regeringsledere allerede sidste år sendte til virksomhederne om at tage et socialt medansvar.

Og selv om det umiddelbart kan lyde vel optimistisk, at det i løbet af fem år kan lykkes at mobilisere 500.000 erhvervsfolk i sagens tjeneste, er det et realistisk mål, mener formanden for CSR Europe (Corporate Social Responsibility), Etienne Davignon.

»Der er sket et interessant skifte i forhold til for bare 25 år siden. Dengang kunne virksomhederne vælge og vrage, i dag er det de ansatte, der stiller krav, og kræver at få klar besked om værdigrundlaget i virksomhederne, før de vælger arbejdsplads. Så presset på virksomhederne kommer ikke kun fra kunder og offentlige myndigheder, men i lige så høj grad indefra«, siger Etienne Davignon.

CSR Europe er sammen med det danskfinansierede TCC (The Copenhagen Centre) og The International Business Leaders Forum, drivkræfterne bag den europæiske kampagne.

Den støttes af en række private sponsorer, der blandt andet tæller TDC, det tidligere Tele Danmark.

TDC hører til de virksomheder, der allerede arbejder målbevidst for at skabe en høj social profil. Virksomheden har således en målsætning om, at medarbejderstaben skal afspejle sammensætningen i befolkningen, både hvad angår køn, etniske minoriteter, og folk med nedsat arbejdsevne.

»Vores erfaring er, at det i langt de fleste tilfælde godt kan lade sig gøre at integrere mange af de grupper, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Når de først kommer indenfor, viser de fleste sig faktisk at være fuldgode medarbejdere med en meget høj motivation. Problemet er i mange tilfælde at finde frem til dem. De henvender sig sjældent selv, og derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde med kommunerne og de organisationer, der repræsenterer dem«, siger underdirektør Henning Boe.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere