0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byggeriet vil gøre det bedre

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Byggeriet i Danmark holdt torsdag sit nye barn over dåben. Byggeriets Evaluerings Center er navnet på et nyt fælles initiativ, som de forskellige parter i byggeriet er gået sammen om. »Med etableringen af Byggeriets Evaluerings Center er byggeriet gået i front med at udvikle branchen. Det er en meget bred vifte af byggeriets parter, som er repræsenteret i centret, og det er det synlige bevis på, at vi i vort erhverv lytter til den kritik, der har været rejst mod os og omsætter den i konkret handling«, siger direktør Jørgen Vorsholt, formand for Danske Entreprenører.

Analyse- og dokumentation
Han tilføjer, at et stort statistisk analyse- og dokumentationsarbejde, bliver en hovedopgave for evalueringscentret. Jørgen Vorsholt understreger, at centret skal have en høj grad af uafhængighed og bemandes med de bedste folk.

By- og boligminister Lotte Bundsgaard (S) glæder sig over, at det er lykkedes at få Byggeriets Evaluerings Center etableret og ser frem til de resultater centret forhåbentlig kan frembringe.

Fortidens fejl skal forhindres
»Hvis evalueringscentret kan være med til at forhindre, at vi gentager fortidens fejl i byggeriet, er vi nået et langt stykke ad vejen. Det er også meget positivt, at byggeriets parter vil medvirke til at effektivisere og øge kvaliteten i byggeriet. På den måde kan den danske byggebranche blive mere konkurrencedygtig«, siger Lotte Bundsgaard.

Byggeriets Evaluerings Center stiftes pr. 1. januar 2002 og får til huse i Gammel Dok i København. Det forventes, at centret bemandes med et sekretariat på fire til seks medarbejdere.

Parter deles om finansiering
RealDanmark Fonden har lovet at betale de seks millioner kroner, det vil koste at etablere centret, mens By- og Boligministeriet finansierer indretningen af sekretariatet i Gammel Dok.

Omkostningerne til driften af centret fremskaffes ved, at byggebranchens organisationer og virksomheder yder bidrag på tilsammen tre millioner kroner pr. år i de første to år.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere