0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landbruget vil have styrket Energitilsynet

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk landbrug vil have styrket Energitilsynet, så tilsynet mere offensivt end hidtil kan sikre, at der er gennemsigtighed i priserne på energi og prisen for at levere energi. I et brev beder Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, miljø- og energiminister Svend Auken (S) om at styrke Energitilsynets uafhængighed og tilføre flere ressourcer.

»Alle parter - producenter, sælgere, netselskaber, købere, myndigheder og andre - skal kunne være sikre på, at lovgivningens regler om priser på energi og levering af energi overholdes, og at vi har en instans, der kan varetage de nødvendige tilsyns- og klagefunktioner på energiområdet«, skriver Peter Gæmelke.

Ud over at sikre sammenlignelige priser på energi og levering af energi peger han på behovet for, at tilsynet sikrer overblik over betingelser, tekniske krav og standarder på det liberaliserede el- og gasmarked.
Henvendelsen til Svend Auken er skrevet på vegne af det samlede landbrugserhverv, inklusive gartnerier og fødevarevirksomheder. Erhvervet står samlet set for 17 procent af erhvervslivets energiforbrug.

Peter Gæmelke advarer imod tanker om måske at flytte Energitilsynets sekretariat til Energistyrelsen under miljø- og energiministeriet. I dag ligger sekratariatet placeret i tilknytning til Konkurrencestyrelsen. Og der bør det ifølge Peter Gæmelke blive ved med at være.
»Energistyrelsen får let en dobbeltrolle, og det vil uden tvivl hos mange belaste tiltroen til Energitilsynets fulde uafhængighed«, skriver landbrugets førstemand.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere