0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lokkemad til pensionskunder

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken lørdag: Det seneste pensionstilbud til danskerne, unit link, lokker med muligheden for at få et større afkast på opsparingen til at forsøde alderdommen med. Men samtidig med muligheden for ekstra gevinst løber kunderne også risikoen for, at det går den anden vej.

De siger nemlig farvel til, at pensionsordningen er sikret en fast rente og risikerer, at opsparingen sættes over styr.

Flere pensionsselskaber tilbyder kunderne en kontant præmie for at smide redningsvesten og flytte til en unit link-ordning, hvor kunden selv løber risikoen og bestemmer, hvad der investeres i: usikre aktier med chance for flot gevinst eller sikre obligationer med lav forrentning og ingen ubehagelige overraskelser.

Danica har netop søsat sit nye unit link-produkt, og selskabet tilbyder en bonus på 2,5 procent af opsparingen til de kunder, som skifter en opsparing med en garanti på 4,5 procent ud med unit link.

Belønning eller ej
AP Pension, som barsler med sit unit link-tilbud i slutningen af april, tilbyder også kontanter for et farvel til en garanti på 4,5 procent.

»Vi skal hensætte reserver til både at sikre de garanterede ydelser og til at modstå aktiekursfald, og vi vil gerne give kunden en præmie for at overtage en risiko. Til gengæld kan han ikke bare vende tilbage igen«, siger administrerende direktør i AP Pension Holger Dock.

Langt de fleste af de 'gamle' pensionsselskabers kunder har en garanti på 4,5 procent, og i AP Pension udgør de mellem 80 og 90 procent. Alm. Brand er i en lignende situation. Men her kan kunder med garanti på opsparingen ikke se frem til en belønning for at skippe garantierne. Til gengæld har selskabet brugt en del penge på at give kunder med 4,5 procents garantier et tilbud om en unit link-pension.

»Vi synes ikke, der er nogen ide i at tilbyde folk en belønning. De skal skifte, fordi de tror på ideen. Jeg synes i øvrigt ikke, at man kan prissætte en garanti på 4,5 procent, siger vicedirektør Mikael Sundby fra Alm. Brand.

Til gengæld tilbød selskabet de til lejligheden indkaldte sælgere et honorar på 1 procent af kundens depot, hvis kunden skiftede sin traditionelle ordning med kontorente og garanti ud med en unit link-ordning.

Se tiden an
Uanset om der vanker en kontant præmie for at skifte til en unit link-ordning eller ej, råder direktør Jens Mürer fra rådgivningsfirmaet AON Pensionsrådgivning pensionskunderne til at se tiden an efter de seneste måneders kraftige kursfald på aktier. Dels ved ingen, om bunden er nået, dels er kontorenten i bedste fald helt oppe på 9,5 procent i år.

Kontorenten på de traditionelle ordninger fastsættes år for år, og frem til 1. juli 1994 var der en indbygget garanti på mindst 4,5 procent, som derefter faldt til 2,5 procent efter det generelle rentefald. LørdagsLiv side 2-3 .

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere