0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bartender tabte principiel sag om fyring

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En fyret barchef i rederiet DFDS har ikke ret til godtgørelse, selv om der var tale om en uberettiget fyring, fastslår Sø- og Handelsretten i en sag, der kan få principiel betydning for andre sager om uberettiget fyring på det private arbejdsmarked. Barchefen blev sammen med en kollega i efteråret 1999 fyret af deres arbejdsgiver DFDS, og begge afskedigelser skete på et uberettiget og usagligt grundlag, vurderer retten.

Alligevel fastslår Sø- og Handelsretten, at barchefen ikke har ret til en godtgørelse på 75.000 kroner, fordi hans overenskomst krævede ni måneders ansættelse.

Barchefens ligeledes fyrede bartender-kollega anlagde sag i det fagretslige system og fik efterfølgende tilkendt en måneds godtgørelse efter afskedigelsen, men barchefen var afskåret fra at få spørgsmålet om godtgørelse behandlet i det fagretslige system, og han anlagde derfor civil sag ved Sø- og Handelsretten.

Her slog dommer Jens Feilberg tirsdag fast, at barchefen ikke har ret til godtgørelse - en afgørelse, som ifølge barchefens advokat, Kirsten Maxen, vil blive anket til Højesteret, fordi dommen kan få vidtrækkende betydning for en stor del af de ansatte på det private arbejdsmarked.

Kirsten Maxen mener, at civilretssagen mellem barchefen og hans tidligere arbejdsgiver stiller det helt principielle spørgsmål, om der i dansk ret overhovedet er hjemmel til at give en ansat godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis den ansatte ikke kan støtte sit krav til enten lov eller overenskomst.

»Jeg er måske ikke overrasket, men til gengæld skuffet over dommen, som jo klart fastslår, at der var tale om en usaglig afskedigelse. Når min klient ikke fik nogen godtgørelse, skyldes det således alene den omstændighed, at han var dækket af en overenskomst, som havde et anciennitetskrav på ni måneder«, siger Kirsten Maxen.

Modsat fik hans kollega, der var blevet afskediget med præcis samme begrundelse, en godtgørelse for usaglig afskedigelse, da hans sag blev behandlet i det fagretslige system. Men på den overenskomst var der ikke samme anciennitetskrav. Det er den eneste forskel, fortsætter Kirsten Maxen, der til dagligt arbejder for advokatkontoret Harlang.

Sagen har stor betydning for den gruppe af lønmodtagere, der står helt uden overenskomstdækning og dermed også helt uden retningslinier for udbetaling af godtgørelse efter usaglig fyring. Samtidig rammer den ansatte, der - ligesom barchefen - med overenskomst med krav om lang anciennitet, før man kan få godtgørelse for uberettiget fyring.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere