0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forlig i USA koster Martin Gruppen overskud

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

48 mio. kr. til et forlig i Vari-Lite sagen i USA kom til at koste Martin Gruppen, der laver såkaldt intelligent lys ved hjælp af computerstyrede lysrobotter samt højttalere og røgmaskiner, overskuddet sidste år. Martin Gruppen sluttede med et underskud efter skat på 16 mio. kr. mod et overskud i 1999 på 32 mio.

Anklage for patentbrud
Samlet fik selskabet ekstraordinære udgifter på 64 mio. kr., der omfattede de amerikanske udgifter på 48 mio. samt udgifter på 16 mio. i forbindelse med uregelmæssigheder i gruppens engelske datterselskab, Martin Professional.

I selve Vari-Lite sagen anklagede det amerikanske selskab Martin Gruppen for patentbrud ved lanceringen af tre produkter. Sagen medførte fogedforbud og efterfølgende forlig i sensommeren sidste år.

I det engelske selskab omfatter uregelmæssighederne svindel og svig, som blev opdaget, da en økonomichef og dennes nærmeste medarbejder fratrådte. Begge udgiftsposter er tidligere offentliggjort og indregnet i Martin Gruppens forventninger for 2000.

Før skat var det ordinære resultat et overskud på 57 mio. kr. mod et overskud året før på 38,5 mio. kr. ud af en omsætning, der steg fra 657 mio. kr. til 777 mio. kr.

Martin Gruppen venter for 2001 fortsat, at en omsætning på 900 mio. kr. vil give et resultat før skat i størrelsesordenen 65 mio. kr. Bestyrelsen foreslår, at der ikke betales udbytte til aktionærerne, som for 1999 fik et udbytte på 4 kr. pr. aktie.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere