0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nervøs ro på aktiemarkedet Tokyo

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For anden dag i træk steg aktiekurserne fredag på børsen i Tokyo, og alle håber nu på, at den kommende uges møder i henholdsvis Japans og USAs centralbank vil give lavere renter og dermed kunstigt åndedræt til de to giganters skrantende økonomier.

Det såkaldte Nikkei-indeks over de vigtigste aktier steg med 0,7 pct. til 12.232 point, efter at det amerikanske aktiemarked på Wall Street havde sluttet torsdagens handel med blandede signaler.

Nasdaq faldt
Det teknologibaserede Nasdaq-indeks faldt således med 1,6 pct. til 1940 point - ugens tredje slutkurs under 2000 - men dog lidt over mandagens foruroligende lave slutnotering på 1923. Til gengæld steg det toneangivende Dow Jones-indeks med 0,6 pct. til 10.031 point.

Mandag mødes ledelsen i Japans centralbank, og der er ifølge iagttagere håb om, at banken vil vende tilbage til den såkaldte 'nulrentepolitik'. Og tirsdag følger så det med enorm spænding ventede ledelsesmøde i USAs centralbank, Federal Reserve.

Forventer rentenedsættelse
De fleste analytikere venter, at centralbankens pengepolitiske udvalg for tredje gang i år vil nedsætte USA-renten, hvilket vurderes som absolut nødvendigt for at imødegå den aktuelle nedgang i den amerikanske økonomi.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere