0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Styrelse afviser magtmisbrug i Riskærsag

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med udpegningen af en ny midlertidig bestyrelse for Riskærfonden er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ude af sagen, og politianmeldelsen mod styrelsen får ingen opsættende virkning på den oprydning, der skal ske i fonden. Det oplyser kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Jytte Heje Mikkelsen torsdag og afviser samtidig beskyldninger fra advokat om magtmisbrug i forbindelse med fyringen af fondens bestyrelse.

Onsdag kritiserede advokat Christian Harlang, der er specialist i fondsret, Erhvers- og Selskabsstyrelsens suspension af Riskærfondens bestyrelse.

Han betegnede den som »ugyldig« og udtryk for »magtmisbrug«.

Dækning for suspension
Men Jytte Heje Mikkelsen tilbageviser.

»Der er fuld dækning for suspensionen. Der var så mange belastende forhold, og bestyrelsen havde foretaget sig handlinger, så vi måtte skride ind for ikke at udsætte fonden for yderligere misbrug«, siger kontorchef Jytte Heje Mikkelsen.

Hun afviser også, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gjort sig skyldig i magtmisbrug.

»Vi er tilsynsmyndighed og forpligtet til at varetage tilsynet og fondens interesser. Der er nu en midlertidig bestyrelse, som fungerer fremadrettet, og den granskning, som en granskningsmand laver af den afsatte bestyrelse, munder ud i en rapport til efteråret. Til den tid må vi så se, hvad der skal ske«, siger hun.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener, at Klaus Riskær Pedersen er blevet begunstiget i forbindelse med salget af internetvirksomheden Cybercity, som indbragte en halv mia. kr.

Bestyrelsesarbejde under lup
Styrelsen meddelte tidligere på ugen, at den har afsat fondens bestyrelse og indsat en ny bestyrelse, og at styrelsen har sat en granskning af fonden i værk. Den ledes af advokat Henrik Holm-Nielsen.

Afsættelsen af fondsbestyrelsen begrundes med, at bestyrelsen har set gennem fingre med, at Klaus Riskær Pedersen har brugt fonden som et tag-selv-bord. Udbetalingerne er gået til at dække en række forhold, der ikke er begrundet i fondens formål eller Klaus Riskær Pedersens ansættelsesforhold, mener styrelsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere