0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fortsat kamp mod at brænde oksekød

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark og Tyskland vil ad juraens vej forhindre, at EU tvinger medlemslandene til at destruere sundt oksekød. Fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) tvivler på, om en forvaltningskomité, som er et udvalg af embedsmænd, kan pålægge en medlemsstat udgifter.

I en samtale med Ritzau siger ministeren, at det i givet fald vil være første gang, en komité giver et pålæg.

»I forbindelse med svinepest har landene selv bedt om at få sådan en ordning, men der er ikke fortilfælde for, at man påtvinger lande en sådan ordning«, siger Ritt Bjerregaard.

Finansieres af EU
Fødevareministeren og hendes tyske kollega, Renate Künast, undersøger nu det juridiske grundlag for EU-Kommissionens beslutning om at gennemføre den omdiskuterede destruktion af oksekød ved at flytte den endelige beslutning fra EU's landbrugsministre til en komité. Ordningen skal ifølge EU-Kommissionens forslag finansieres med 70 procent fra EU. De resterende 30 procent skal medlemslandene selv diske op med.

På EU-landbrugsministrenes møde i sidste uge kæmpede Danmark og Tyskland sammen med Holland imod planen om at destruere kød, men det var ikke nok til at samle et blokerende mindretal, og kommissionen har derfor besluttet at lade Forvaltningskomiteen for Oksekød arbejde videre med forslaget. En fremgangsmåde, som EU-Kommissionens juridiske tjeneste har sagt god for.

»Men det er vi ikke enige i, og det er tyskerne heller ikke, og derfor er vi i gang med at undersøge det juridiske grundlag«, siger Ritt Bjerregaard.

Salg svigter
Problemet er, at forbrugerne i mange lande er holdt næsten op med at købe oksekød, og det har givet for meget kød på markedet. Derfor vil Kommissionen pålægge de 15 medlemslande at destruere oksekød eller opkøbe det til oplagring for at holde prisen oppe, indtil forbrugerne igen begynder at købe oksekød som før kogalskabskrisen.

Ritt Bjerregaard mener, at det kan komme til at virke stik imod hensigten at destruere sundt kød. Forbrugerne vil tro, at der nok alligevel er noget galt med oksekødet, når det ikke kan komme på markedet, mener hun.

»Folk ville ikke have noget imod at betale det halve for en bøf eller noget hakket kød. Nu skal sundt kød i stedet give os forureningsproblemer, når det skal brændes af, og så tror jeg mange vil tænke, at der er noget lusk i det her. Det er noget af det dummeste, man kan gøre«, siger Ritt Bjerregaard.

Dræner kassen
I stedet for afbrænding af det sunde kød har den danske landbrugsminister foreslået, at prisen på oksekød blev sat ned, og at medlemslandene i stedet benyttede lejligheden til at reformere EU's landbrugsstøtteordninger. Kogalskaben er ved at dræne EU's pengekasse, og løber problemerne med mund- og klovsygen løbsk, kan det dræne kassen yderligere.
Mens andre EU-lande har givet forskellige former for støtte til deres landmænd, har Ritt Bjerregaard stejlt afvist at give danske kvægbrugere kompensation for deres udgifter og tab i forbindelse med kogalskab. Bliver Danmark tvunget til at destruere kød, får danske landmænd alligevel imødekommet deres ønske om hjælp, og det kan koste statskassen op til 130 millioner kroner.

Ritt Bjerregaard har besluttet, at ordningen i givet fald vil blive finansieret af den pulje på 100 millioner kroner, som hun ellers havde øremærket til omstilling af landbrugsproduktionen og fødevareindustrien for at imødegå fremtidige problemer med dyresygdomme og bakterier.

»Det er en skam. Jeg synes, det var mange gange bedre at kigge fremad end at løse nogle problemer for nogle få mennesker. De penge, man giver ud til destruktion fastfryser produktionsformen og kan ikke bruges til udvikling«, siger Ritt Bjerregaard.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere