Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Minister vil stoppe ulovligt fiskeri i Kattegat

Fødevareministeren vil skærpe sanktionerne, hvis fiskerne i Gilleleje ikke straks stopper ulovligheder.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ulovlige torskefiskeri i Kattegat nord for Gilleleje skal stoppes straks, siger fødevareminister Henrik Høegh (V)

»Det er helt uacceptabelt. Hvis det ikke stopper nu, så må vi skærpe sanktionerne over for fiskerne«, siger Henrik Høegh til Radioavisen.

Udtalelsen kommer efter, at Greenpeace ved hjælp af hemmeligt installerede GPS-sendere på kuttere har afsløret, at fiskere fra Gilleleje har fisket i et område, hvor det er forbudt at fiske.

LÆS OGSÅ

Fiskerikontrollen har fem gange i år - seneste tilfælde var i mandags - afsløret ulovligt fiskeri i området. Den svenske kontrol har afsløret 20 tilfælde af ulovligt fiskeri.

Fiskere får en dags indtjening i bøde
Bøden for ulovligt fiskeri er på størrelse med, hvad der svarer til én dags indtjening, og det er tilsyneladende ikke nok til at holde fiskerne borte fra det ulovlige område.

Fødevareminister Henrik Høegh er ikke umiddelbart indstillet på at skærpe sanktionerne så meget, at licensen kan fratages den enkelte fisker.

»Det vil være at tage levebrødet fra fiskeren. Men hvis det uacceptable fiskeri ikke stopper nu, så skal der skrappere sanktioner til«, siger ministeren.

Greenpeace afleverer dokumentation

Greenpeace afleverer onsdag dokumentation til Fiskeridirektoratet for det ulovlige fiskeri. I alt har organisationen overvåget 70 sejlture ind i det forbudte område.

Under dække som lystsejlere filmede Greenpeace-aktivister fiskerne. En af 'piratfiskerne' var formanden for Gilleleje Fiskeriforening, Jan Nordahl Petersen.

Henrik Høegh siger, at han ikke er tilhænger af at Greenpeace begår ulovligheder.

»Og jeg forstår ikke, at Greenpeace har undladt at tippe Fiskerikontrollen«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden