Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
trængsel. Nogle af de penge, DSB kunne have brugt på bedre service, bliver taget af staten. Her er det passagerer på vej hjem i S-tog i aftes. Foto: Astrid Dalum

trængsel. Nogle af de penge, DSB kunne have brugt på bedre service, bliver taget af staten. Her er det passagerer på vej hjem i S-tog i aftes. Foto: Astrid Dalum

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen snupper DSB's penge

På ni år har staten trukket 5,3 milliarder kroner ud af DSB.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ringere service og dyrere billetter.

Det er ifølge eksperter, DSB-medarbejdere og oppositionen konsekvensen af, at regeringen har fjernet næsten hver en krone fra det overskud, som DSB har skabt hvert år siden 2002.

I alt har regeringen trukket 5,3 milliarder kroner ud af statsbanerne på ni år.

Rygraden i den koletive trafik
»Det er bekymrende, at staten agerer som en kapitalfond og hiver så mange penge ud af DSB«, siger Andreas Hasle, bestyrelsesmedlem i DSB og formand for HK Trafik & Jernbane. Han fortsætter:

»I stedet for at udsulte DSB burde regeringen udvikle en god virksomhed, der tiltrækker dygtige folk og udvikler jernbanen – rygraden i den kollektive trafik«.

Det er i virkeligheden en og en smuk historie

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det ikke var en enlig svale, da regeringen besluttede at trække 300 millioner kroner ekstra ud af DSB på finansloven. For hver 100 kroner, som DSB har skabt i overskud siden 2002, har regeringen trukket 93 kroner ud igen.

LÆS OGSÅ Professor i offentlig økonomi Bent Greve siger, at regeringens udmagring af DSB er i strid med både kontraktaftalen mellem parterne fra 2004 samt hele ideen bag at have et offentligt ejet aktieselskab, der konkurrerer på markedsvilkår. »Milliarderne kunne have været brugt til hyppigere afgange, bedre service eller lavere priser, så det blev mere attraktivt at tage toget. DSB kan ikke tage chancer, når regeringen pludselig tager ekstraordinære udbytter«, siger Bent Greve. Billetpriserne stiger igen I går meldte DSB ud, at billetpriserne stiger igen i hovedstaden. Et 2-zoners klippekort stiger med 5 kroner, mens en 2-zoners billet fra nytår koster 24 kroner. Ifølge Transportministeriet er billetterne blevet 58 procent dyrere på 10 år. DSB’s ledelse ønsker ikke at give interview om udbyttepolitikken, men direktør Søren Eriksen skriver i en e-mail: »Vi skal ikke forholde os til, hvad vi kunne have fået for de penge. Dette er DSB’s og alle andre statsejede selskabers grundvilkår – den til enhver tid siddende regering er i sin gode ret til at trække udbytte og ekstraordinært udbytte ud af DSB«. Transportministeren afviser kritik Transportminister Hans Christian Schmidt (V) afviser kritikken og erindrer om, at godt og vel 4 milliarder kroner af DSB’s indtægter kommer fra staten gennem den faste betaling for togdriften. Derudover fremhæver han, at EU-kommissionen har droppet en sag mod Danmark for ulovlig statsstøtte til DSB netop på grund af udbyttebetalingen. »Vi har taget de penge ud af DSB, som vi skulle ifølge EU-dommen, og brugt dem på at udbedre skinnerne. Det er i virkeligheden en win-win-situation og en smuk historie«, siger transportministeren.

Det er eksperter og oppositionen uenige i. Professor Bent Greve siger, at regeringen har trukket mere ud, end EU kræver.

Ny regering lover bedre tider

SF og R varsler, at en ny regering vil give mere økonomisk albuerum til DSB: »Når DSB gør det godt, tager staten det hele. Det hæmmer udviklingen. I stedet for at bruge pengene bedst muligt for borgerne, har regeringen på gedulgt vis valgt at lukke hullerne i sine budgetter«, siger transportordfører Johs. Poulsen (R).

LÆS OGSÅ

Gevinsterne til staten har betydet, at DSB’s egenkapital nu er den laveste i 10 år.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden