Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Foto: THOMAS BORBERG
Økonomi

Salget af Lego boomer i USA

Legetøjskoncernen Lego har haft et forrygende 2008 i USA, hvor salget er steget med 38 procent.

Økonomi

De amerikanske forældre er i krisetider blevet ekstra glade for at købe Lego til deres børn.

I 2008 havde legetøjskoncernen fra Billund trods forbrugernes tilbageholdenhed en vækst i salget på 38 procent i USA - og Lego venter også stigende salg i år.

Det fortæller Lego's amerikanske direktør, Søren Torp Laursen, til nyhedsbureauet Bloomberg.

»Kan vi gentage et år med 38 procents vækst? Næppe, men vi vil helt sikkert vokse, og vi vil fortsætte med at tage betydelige markedsandele i et marked, som vi ikke tror vil vokse i 2009«, siger han til Bloomberg.

Markedsandel på 73 procent

Lego har ifølge direktøren planer om i den kommende tid at tilbyde et større udvalg af billigere og mellemdyrt legetøj til de skrantende forbrugere i USA.

Generelt steg salget af byggelegetøj med 26 procent i USA, mens legetøjsmarkedet generelt faldt med tre procent, viser en opgørelse fra analysebureauet NPD Group.

Ifølge Lego nåede deres markedsandel af byggelegetøj sidste år op på 73 procent, det højeste niveau siden 1992, mod 66 procent i 2007.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce