0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

WikiLeaks vil spidde de rige og berømte i skattely

Schweizisk bankmand offentliggør snart via WikiLeaks navne på tusindvis af skatteunddragere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Penge sover aldrig.

Men ellers lå samtlige indbyggere i forstaden Rorbas uden for Zürich den nat i 2004 i deres senge og drømte sødt.

Alt var stille. Helt stille, men med ét blev nattens rolige rytme flænset af et hjulspin, der bare blev ved og ved for enden af den blinde vej, hvor Rudolf Elmer bor.

»Det var i tiden efter det, at jeg begyndte at tænke på selvmord«, fortæller Elmer i forfatteren Nicholas Shaxsons bog ’Treasure Islands: Tax Havens and the Men Who Stole the World’ .

2.000 personer kan ryste i bukserne
Historien om den tidligere bankmand, der sætter livet og friheden på spil for at afsløre ulovligt skjulte formuer i skattely som Caymanøerne og Schweiz, tog i dag endnu en dramatisk drejning.

På et pressemøde i London meldte Rudolf Elmer nemlig ud, at han sammen med whistleblowerhjemmesiden WikiLeaks om et par uger offentliggør navnene på 2.000 personer og virksomheder, der ulovligt unddrager sig skat ved at placere store summer i skattely.

Rudolf Elmer nævnte på pressemødet ingen navne. Blot understregede den tidligere bankmand, at han har overdraget en disk med detaljeret materiale til WikiLeaks, som derefter nu kører navnene igennem sin procedure for offentliggørelse af fortroligt materiale inden publiceringen.
»Skattely er skadelige for vores samfund«

Tidligere skal Elmer dog have fortalt, at disken især udstiller folk med forbindelse til USA, Storbritannien og Asien.



På pressemødet fortalte Rudolf Elmer til gengæld om sine bevæggrunde for at trække de rige og berømtes skatteunddragelser frem til alles skue.

»Som bankmand har jeg ret til at pege på det, hvis noget er forkert. Og jeg er imod det her system. For jeg kender systemet og dets daglige rutiner. Det er fra det perspektiv, at jeg vil lade omverdenen vide, hvad jeg ved. For skattely er skadelige for vores samfund», siger Rudolf Elmer.

På pressemødet var den tidligere bankmand flankeret af Julian Assange. Noget, der i sig selv var en begivenhed, fordi stifteren af WikiLeaks stort set ikke har vist sig offentligt, siden han 16. december sidste år blev sat i husarrest af en domstol i London, i forbindelse med at Sverige har krævet Assange udleveret til afhøring om en formodet voldtægt.

Røg ud i uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver
Frem til 2002 arbejdede Rudolf Elmer for den schweiziske bank Julius Baer.

Banken er kendt som toneangivende blandt banker med speciale i rådgivning til kunder, som ønsker at slippe for at betale skat ved at placere penge i et skattely. Elmer var chef for bankens forretninger i Caribien og havde dermed skattelyet over dem alle, Caymanøerne, som sin ressort.

Uklart præcis af hvilke årsager røg den schweiziske bankmand dog for ni år siden ud i uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver og har siden drypvis offentliggjort materiale om personer og virksomheder i skattely.

Først fra Mauritius i Det Indiske Ocean og siden fra Rorbas i Schweiz.

Det var i forbindelse med, at han vendte tilbage til sit hjemland, at Elmer – ifølge sig selv – begyndte at blive udsat for en chikane, der tog til, ved at hans kone blev passet op på åben gade, og venner blev af anonyme mænd advaret imod at pleje omgang med ham, for til sidst at resultere i truende hjulspin uden for hans hus om natten og folk, der forsøgte at lokke hans børn ind i biler ved højlys dag.

Direkte hjem til myndighederne
Rudolf Elmer peger selv i Shaxsons bog på, at truslerne kom fra en eller anden form for organiseret sammenslutning på tværs af verdens skattely.

»Jeg ved ikke, hvem det var. Måske mafiaen? Men det er sådan, systemet virker. Caymanøerne, Schweiz ... Hele systemet er korrupt«, siger Rudolf Elmer.

Fra det officielle Schweiz er Elmer også blevet mødt med repressalier.

Han har været i fængsel, og efter dagens pressemøde tog han direkte til sit hjemland for at overgive sig selv til de schweiziske myndigheder, der har samlet et anklageskrift mod ham for at overtræde landets banklovgivning ved at tage informationer om bankkunder ud af Julius Baer.

Aktiekursen på Julius Baer faldt i dag med 3,7 procent.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere