0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomer slår alarm over hul i statskassen

Regeringen er ved at sætte den økonomiske stabilitet over styr, siger førende økonomer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har tilsyneladende fuldstændig opgivet sine planer om at få styr på økonomien de næste år, advarer en række økonomer.

Med fremlæggelsen af efterlønsreformen siger regeringen, at den vigtigste økonomiske udfordring nu er at skabe balance i Danmarks økonomi i 2020. Men det er en kæmpefejl, mener økonomerne.

»Dansk økonomis problemer er her og nu så alvorlige både med hensyn til budgettet og arbejdsløsheden, at 2020 ikke rigtig spiller nogen rolle«, siger professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

»Det er katastrofalt, at man ikke gør noget nu. Selvfølgelig skal man adressere den langsigtede udfordring. Men det vigtigste må være, hvordan man mildner den økonomiske krise, der stadig kører«, siger tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet.

»Fuldstændig uforståeligt«
Økonomerne peger på, at efterlønsreformen gør ondt værre på kort sigt. I 2012 skal folk have deres efterlønsbidrag betalt tilbage. Ifølge regeringens tal vil det koste omkring 40 milliarder kroner – penge, der skal lånes og betales renter af.

»Det giver en permanent forværring af det offentlige budget på 1,5 til 2 milliarder. Så det skal modregnes i det, man kan spare ved at afskaffe efterlønnen«, siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet. Jesper Jespersen er rystet over den prioritering.

»Det er fuldstændig uforståeligt. Det kan ikke undgå at øge gælden og dermed rentebyrden, uanset om man henter pengene ind engang ude i fremtiden. Det er det groveste eksempel på, at man er parat til at sætte den kortsigtede stabilitet over styr for at aflede debatten«, siger han.

Det er valgkamp
Regeringen har vedtaget planer, der klart viser vej til orden i økonomien – genopretningspakken fra sidste forår og 2015-planen fra 2007. Men fundamentet er skredet. Derfor må regeringen gribe ind.

»Genopretningsplanen holder ikke, som den ser ud i øjeblikket. Den må simpelthen justeres for at korrigere for det overforbrug, der har været i 2010«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

»Man skal bare tilbage til sidste år, hvor Claus Hjort Frederiksen sagde, at man tager problemerne i den rækkefølge, de kommer. Det er skiftet helt siden nytårstalen, og det er formentlig et skift, der er rent valgstrategisk begrundet«, siger han. Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, ser regeringens strategi som en tilståelsessag. »Når man har så store problemer her på den korte bane, så er det da belejligt at skulle diskutere et endnu længere perspektiv. Så slipper de jo for at skulle tage stilling til det kaos, de efterlader frem til 2015«, siger han.

R: Klokkeklart løftebrud
De radikales Margrethe Vestager mener, at alle advarsler er blevet overhørt.

»Vi har sagt hundrede gange, at man bliver nødt til at komme i gang med reformer i så god tid, at de også har en kortsigtet effekt. Men de har bare trukket på skuldrene og sagt, at vi er på Månen. Til det må man bare sige, at problemet ikke er løst, det er et klokkeklart løftebrud«, siger Margrethe Vestager.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastslår, at det er kommunernes overforbrug i 2010, der først og fremmest vælter læsset. Han er overbevist om, at regeringen kan vende udviklingen.

Kommunernes ansvar
»Vi har gennemført skærpede og meget skrappe sanktioner over for kommunerne, hvor vi kan trække 3 milliarder i det betingede bloktilskud, der er lavet politisk godkendte halvårsregnskaber, og vi har lavet en skattesanktion«, siger han.

Kan du garantere, at I når målene i genopretningspakken og 2015-planen?

»Det mener jeg. De skærpede sanktioner, vi har gennemført, gør, at jeg kan se, at der er meget stor aktivitet i alle kommuner for at bringe overforbruget ned. Regnskabet skal overholde budgettet«.

Så det er kommunernes ansvar at hente overforbruget hjem?

»Ja, helt klart. Det er dem, der har haft overforbruget«, siger finansministeren.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere