0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Politisk flertal kræver milliardreserve i Danske Bank

Danske Bank er en af de farligste banker i Europa, viser ny forskning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lærke Posselt (arkiv)
Foto: Lærke Posselt (arkiv)

Polstring. Danske Bank med direktør Peter Straarup i spidsen fylder så meget i dansk økonomi, at et politisk flertal vil sikre sig yderligere ved at stille krav om ekstra polstring.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Frygten for, at store europæiske banker som Danske Bank i fremtiden krakker, får nu et politisk flertal herhjemme til at kræve, at Danmarks største bank polstrer sig yderligere med et tocifret milliardbeløb – noget, der ifølge Finansrådet kan tvinge banken til at hæve sin udlånsrente med omkring 1 procent.

»Vi er bevidste om den særlige betydning, Danske Bank har for Danmark. Derfor stod vi klar med skræddersyede bankpakker, som banken kunne låne fra, da den var i alvorlige problemer. Og derfor bør vi også bede banken om at have et ekstra stort fedtlag til at stå imod eventuelle nye problemer med«, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Danmark har ikke råd til konkurs
Den politiske bekymring hænger ikke sammen med aktuelle problemer i Danske Bank, men handler om, at den danske stat skal undgå igen at holde hånden under banken, fordi man ikke – som i Amagerbankens tilfælde – har råd til at lade den gå nedenom og hjem.

Uanset om det ender med en EU-aftale, tegner der sig herhjemme et flertal for under alle omstændigheder at bruge lovgivningen til at polstre Danske Bank noget bedre. For både Socialdemokraterne og SF vil sammen med DF gerne have den tryghed, det giver.

»Banker som Danske Bank udgør en potentiel risiko mod hele det finansielle system, og derfor skal de have et styrket kapitalgrundlag«, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

Forsker: Split dog banken op
Danske Bank ønsker ikke at kommentere på skrappere kapitalkrav, før de er kendt i detaljer. Bankens pressechef, Anders Klinkby Madsen, siger dog, at banken anerkender, at man er – ikke farlig, men »en systemisk vigtig bank, og det er vi faktisk stolte af« – og derfor forstår behovet for mere styring af risiko og kapital.

Professor i finansiering på det amerikanske universitet MIT Simon Johnson, mener da også, at Danske Bank har al mulig grund til at juble, hvis ekstra kapitalkrav er alt, banken skal døje med på trods af sin sprængfarlige status.

»Det er ubegribeligt, at man i EU undlader at splitte de store farlige banker op. For når en bank som Danske Bank er flere gange større end det danske bruttonationalprodukt, kan den gøre uoprettelig økonomisk skade. Kapitalkrav har slet ikke samme regulerende effekt«, siger han.
Må hæve renten

Finansrådet oplyser, at ekstra kapitalkrav på 2-3 procent betyder, at Danske Bank vil blive tvunget til at hæve sin rente på udlån med omkring 1 procent mere end andre banker. Dermed får tilhængere af mindre banker som Simon Johnson det alligevel indirekte, som de vil, vurderer aktieanalytiker fra Jyske Bank Christian Hede: »Særlige kapitalkrav vil på sigt erodere Danske Bank. For den dag, hvor der igen er vækst i finanssektoren, vil banken vokse relativt mindre end konkurrenterne«.



Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce