0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fagbevægelse: Fingrene væk fra dansk løn

Toppolitikere i EU vil have ret til at skrue ned for lønnen i medlemslandene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian (arkiv)
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Angreb. I dag mødes eurolandenes stats- og regeringschefer for at finpudse den såkaldte europagt, der blandt andet taler om at gribe ind i lønudviklingen i de enkelte lande.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hold nallerne fra vores løn.

Så kontant lyder meldingen fra Danmarks to største hovedorganisationer for fagforeninger, LO og FTF.

På vegne af 1,5 millioner lønmodtagere tager de på det kraftigste afstand fra den såkaldte europagt, der lægger op til, at EU-systemet kan diktere medlemslandene løn- og ansættelsesvilkår.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis EU blander sig i lønningerne og griber ind i en dansk tradition for, at arbejdstagere og arbejdsgivere selv finder det rette niveau. Derfor tager vi klart afstand fra pagten«, siger LO’s Harald Børsting.
Pagten finpudses i dag

Netop i dag sætter eurolandenes stats- og regeringschefer sig sammen for at finpudse den såkaldte europagt.

Den har til formål at styrke eurolandenes økonomi og konkurrenceevne.

Men pagten er også åben for de lande, der som Danmark står uden for euroen, og både Venstre og Konservative har talt varmt for dansk tilslutning til pagten. Udgangspunktet for dagens forhandlinger er et oplæg udarbejdet af EU-præsident Herman Van Rompuy og kommissionens formand, José Manuel Barroso.

Og det er her, EU-generalerne anbefaler en central styring af lønningerne i de lande, der tilslutter sig europagten.

Lande med for store lønstigninger vil ganske enkelt blive bedt om at skrue ned for lønningerne, og den offentlige sektor skal i al fremtid vise løntilbageholdenhed, hedder det i oplægget.

»Det er et respektløst angreb på den danske aftalemodel, der bygger på, at løn bliver aftalt af arbejdsmarkedets parter«, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Socialdemokraterne siger også nej
Heller ingen socialdemokrater rækker hånden op i folketingssalen, når europagten kommer til afstemning, hvis det indebærer, at EU-systemet får bare den mindste indflydelse på danske lønmodtageres indkomster.

»Det centrale for os er, at EU ikke på nogen måde blander sig i danskernes løn«, siger partiets finansordfører, Morten Bødskov .

Teoretisk tag selv-bord
Som en konsekvens af de nationale forskelligheder vurderer flere EU-topdiplomater, at den nye europagt bliver indrettet som en slags menukort, hvor deltagerlandene får mulighed for at vælge dele af pagten til eller fra.

Dermed kan Danmark – i hvert fald i teorien – vælge at stå uden for den del af pagten, der dikterer løn- og ansættelsesforhold.

Men det er kun i teorien, understreger Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedspolitik på Aalborg Universitet.

Nok kan Danmark ’måske’ få lov til at se bort fra et direkte EU-diktat af lønnen.

Men det danske lønniveau vil alligevel blive målt, vejet og fundet for højt af de andre EU-lande.

Og det vil udløse et stærkt indirekte pres på Danmark for at reducere lønningerne – selvom en samlet fagbevægelse protesterer.

»EU får mulighed for at diktere rammebetingelserne for lønudviklingen i Danmark. For det høje danske lønniveau vil blinke deroppe på lystavlen, og med tiden vil det blive stadig vanskeligere at forklare de andre, hvorfor vi ikke gør noget ved det«, siger Flemming Ibsen.

Nej tak til pagten

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter