Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Skattely ejer danske privathospitaler

Førende privathospitaler ejes af skattelyselskaber. Ikke noget problem, mener tidligere sundhedsminister og nuværende privathospitalsdirektør.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måned efter måned har regionerne udbetalt millioner af skatteyderkroner til danske privathospitaler, der ejes af selskaber i skattely.

Dermed er der reelt ingen kontrol med, hvorvidt offentlige sundhedskroner kanaliseres udenom Skat og ind på hemmelige bankkonti tilhørende anonyme investorer.

Parkens Privathospital, privathospitalet Aartros i Ålborg, Quattro Clinic i Fredericia samt det nybyggede Teres-hospital i Brøndby blev i efteråret opkøbt af den norske kapitalfond FSN Capital. FSN har hovedkvarter i Oslo, men ejer alle sine dattervirksomheder via skattelyselskaber i den Engelske Kanal.

De danske privathospitaler er således ejet af selskabet FSN Capital Limited Partnership II på Jersey.

Kommer bag på politikere På Christiansborg overrasker privathospitalernes skattelyforbindelser. »Det vil jo være helt absurd, hvis det offentlige først har overbetalt privathospitalerne, og skatten fra deres overskud så tilmed er forsvundet til et skattely på Kanaløerne«, siger SF’s skatteordfører Jesper Petersen, som vil have skatteminister Peter Christensen (V) til at redegøre for privathospitalernes ejerskabsforhold og hvor meget de danske privathospitaler har betalt i skat de seneste år. Linjen bakkes op af Socialdemokraterne. »Netop når vi taler om virksomheder, som lever af offentlige velfærdskroner, er det ekstra vigtigt at sikre sig, at de betaler den skat, de skal«, siger skatteordfører Nick Hækkerup. De fire FSN-ejede hospitaler er imidlertid ikke de eneste danske privathospitaler med tråde til skattelyøerne i den Engelske Kanal. Også Aleris Privathospitaler, Danmarks næststørste privathospitalskæde, var indtil for nylig ejet af et skattelyselskab, kapitalfondsselskabet EQT III Limited på Guernsey. Ingen kvababbelse over skattelyMens der endnu ikke foreligger regnskaber for Teres, viser en gennemgang af Aleris’ seneste regnskaber, at hospitalet på grund af store renteudgifter formentlig stort set ikke har betalt skat i Danmark i den periode, det har været ejet af EQT. »Kapitalstrukturen ligner umiddelbart meget den, man har set fra tidligere sager med kapitalfonde. Man har opkøbt hospitalet gennem et dansk holdingselskab, som har lånt pengene i et svensk holdingselskab kontrolleret af kapitalfonden«, siger Lars Kiertzner, lektor i revision og regnskab på Ålborg Universitet. Tidligere sundhedsminister og nuværende direktør i Aleris Privathospitaler, Jakob Axel Nielsen, kan ikke se noget problem i, at danske privathospitaler ejes af skattelyselskaber. »Så længe de drives på en sund og rationel måde til gavn for samfundet, har jeg ingen kvababbelse over det. Jeg synes en hvilken om helst virksomhed må have den ejer, den har«, siger han. I FSN Capital, som står bag de fire danske privathospitaler, der aktuelt ejes af skattelyselskaber, afviser man at have ført skatteyderkroner udenom Skat. »Der er ingen gældsinstrumenter eller pengestrømme mellem Teres og vores selskaber på Jersey. Alle de penge, Teres tjener, investerer vi i selskabet«, siger Thomas Broe-Andersen, partner i FSN. I EQT bekræfter man, at fonden har sine selskaber placeret på Guernsey, men afviser, at danske skatteyderkroner er havnet i det britiske skattely. »Hospitalet var finansieret af aktiekapital fra EQT III på Guernsey og lån fra tre banker. EQT har ikke ydet nogen lån til Aleris eller til nogen af selskabets datterselskaber«, siger Johan Hähnel, talsperson for EQT. Vil ikke vise regnskaber

Forsikringerne beroliger dog ikke Frank Aaen. »Selskaber har altid et formål med at benytte skattely«, siger han og opfordrer fondene til at fremlægge deres regnskaber for selskaberne på Kanaløerne. Det afviser kapitalfondene. Ifølge Frank Aaen bør virksomheder, der betjener sig af skattely i deres struktur, slet ikke kunne handle med det offentlige. »Det bør stå sort på hvidt i kontrakten, at der ikke må være nogen forbindelse til skattely«, siger han. Ifølge skatteminister Peter Christensen (V) vil det være i strid med reglerne, hvis han udtaler sig i den konkrete sag, men han bekræfter, at Skat er i gang med at gennemgå samtlige kapitalfondsopkøb af danske virksomheder, blandt andet for netop at finde ud, om penge bliver ført ud af landet og kanaliseret i skattely. »Kontrollen af kapitalfondsejede og multinationale koncerners skatteadfærd er et højt prioriteret fokusområde for Skatteministeriet«, siger han. Da Jakob Axel Nielsen først er tiltrådt som direktør i efteråret, kan han ikke svare på, hvor meget Aleris betalte i skat, mens hospitalet var ejet af EQT. Ifølge den tidligere sundhedsminister betaler Aleris imidlertid ikke skat i øjeblikket. »Skat betaler man ud af overskud, og det har vi ikke«, siger han. Ifølge Jakob Axel Nielsen skyldes Aleris’ manglende skat ikke store renteudgifter på lån ydet af Aleris nuværende ejer, det svenske investeringsfirma Investor AB, men et presset privathospitalsmarked, blandet andet på grund af de nedsatte takster som følge af overbetalingssagen.










Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden