Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Analytikere: Vi kan ikke betale os fra endnu en krise

En finanskrise 2.0 vil ikke kunne håndteres som krisen i 2008. Pengekasserne er tomme.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygten for en græsk statsbankerot gnaver i finansverdnen, og bag dens tænder ligger frygten for en finanskrise 2.0.

For hvis det værst tænkelige sker, og den græske situation får den internationale økonomi til igen at gå i stå, kan en ny krise ikke behandles med samme medicin som den foregående.

LÆS ARTIKLEN

»Sidste gang var der stater og regeringer, der virkelig sprøjtede penge ind, for at få gang i økonomien igen . Men der er allerede underskud på de offentlige budgetter, for pengene er brugt til at bekæmpe den første krise«, siger senioranalytiker hos Nordea, Jan Størup Nielsen.

Fra overskud til 80 milliarder i underskud
Før finanskrisen inficerede verdensøkonomien i 2008, havde Danmark et overskud på 3,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) at tære på.

Men pengene forsvandt hurtigt i krisehåndtering, og markedet har ædt så meget af kassebeholdningen, at prognosen forudsiger et underskud på 4,5 procent af BNP ved udgangen af 2011, svarende til omkring 80 milliarder kroner.

LÆS ARTIKLEN

Endnu værre ser det dog ud, når der gøres status over den samlede europæiske økonomi. Den kører med et underskud på mere end seks procent af medlemslandenes BNP.

Allerede før krisen havde EU-landene underskud på godt én procent af BNP, og det understreger ifølge Jan Størup Nielsen den økonomiske uansvarlighed, der i første omgang førte til finanskrisen og nu er årsag til, at endnu en krise truer med at gøre sit indtog - en finanskrise 2.0.

Frygten for den ny 'Lehman Brothers'
Værst ser det ud i Grækenland, hvor en ukontrolleret og korrupt offentlig sektor har opbygget en gæld , der svarer til 231.000 kroner pr. græker - 150 procent af landets BNP - men også lande som Irland og Portugal kæmper med dybe gældshuller.

Mens det er længe har været et faktum, at Grækenland får behov for endnu en økonomisk hjælpepakke, ser det nu ud til, at Portugal kan bevæge sig i samme retning. Det mener i hvert fald et af verdens største kreditvurderingsinstitutter, Moody's, der igår udtalte, at landet får brug for en økonomisk indsprøjtning svarende til 585 milliarder for at klare sig.

»Det er en krise af systematisk omfang, så det påvirker ikke kun grækerne. Hvis den græske krise forværres yderligere, er der en frygt for, at det får en effekt på den generelle stabilitet i eurozonen, i hele unionen og måske endnu mere vidtrækkende«, siger Janis Emmanouilidis, senioranalytiker og specialist i den græske krise ved tænketanken European Policy Center.

»Den største frygt med et land som Grækenland er, at det vil skabe en markedspanik, hvis landet går bankerot«, siger han.

Janis Emmanouilidis refererer til, at panik kan sætte gang i en kædereaktion, der minder om reaktionen efter den amerikanske bankgigant Lehman Brothers i september 2008 indgav konkursbegæring. Det sparkede gang i et bankkapløb, hvor alle forsøgte at trække kapital hjem for at beskytte sig mod tab, hvilket satte den globale økonomi fuldstændig i stå.

LÆS ANALYSEN

Når der er frygt for et sådant kapløb, kan en stat normalt gå ind og garantere indeståender i bankerne, forklarer Janis Emmanouilis, men den mulighed er der ikke i Grækenland. For staten er for svag til at stille en troværdig garanti.

»Hvis den græske finanssektor vælter, kan partnere måske finde muligheder for at stabilisere sig. Men frygten er, at krisen vil brede sig«, siger han.

Danmark er i recession

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jan Størup Nielsen fra Nordea forklarer, at hvis først finansmarkederne kollapser på den måde og bankerne stopper med at låne hinanden penge, vil det stække lånemulighederne for virksomheder og private voldsomt.

»Sker det, vil Europa igen blive banket tilbage i en hård recession, hvor penge simpelthen ikke skifter hænder af frygt for tab. Det vil automatisk ramme vores private forbrug«, siger Jan Størup Nielsen.

Danmark befinder sig teknisk set allerede i en recession, fordi der har været negativ vækst to kvartaler i træk.

SE TV

Der er ikke kun dårlige tendenser i Danmarks økonomi i øjeblikket, mener Niels Lunde. Kilde: Politiken.tv

Samtidig er de danske banker stadig under pres. To banker er gået konkurs i år - Amagerbanken i starten af februar og, så sent som i sidste uge, Fjordbank Mors.

Der er frygt for, at flere banker kan lide samme skæbne over sommeren, når halvårsregnskaberne skal ud.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden