Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Høje el-regninger skæpper i Dongs kasse

El blev syv procent dyrere i første halvår 2011 i forhold til 2010.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne betalte syv procent mere for deres el i første halvår 2011 end samme periode sidste år. Det luner i regnskabet hos Dong Energy.

Koncernen tjente 9,1 milliarder kroner i første halvår 2011 før skat og renter mod 8,4 milliarder kroner i samme periode sidste år.

»Stigningen kan primært henføres til højere energipriser samt en positiv effekt fra genforhandling af gaskontrakter«, skriver Dong Energy i regnskabet.

Overskuddet falder alligevel Resultat efter skat blev dog 2,8 milliarder kroner mod 3,5 milliarder kroner sidste år. Faldet skyldes primært højere afskrivninger og nedskrivning på offshore gasledninger, noterer Dong sig.

Koncernens administrerende direktør Anders Eldrup kalder resultatet for solidt og tilfredsstillende, og han regner med, at Dongs resultat før skat, når året er omme, bliver på niveau med rekordåret 2010.

Her fik selskabet et resultat på 4,5 milliarder kroner.

Nedlukning af tyske a-kraftværker kan mærkes

De høje elpriser skyldes især øget efterspørgsel og stigende priser på kul og CO2-kvoter. Men den pressede forsyningssituation i Tyskland efter nedlukningen af en række a-kraftværker spiller også ind, skriver Dong.

Dong Energy er en af Nordeuropas største energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Koncernen beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere.

LÆS OGSÅ

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden