Ny dansk bank er ved at krakke

Den økonomiske pressede Max Bank er under afvikling.

Økonomi

Statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, forventer at overtage den økonomisk nødlidende Max Bank.

Det fremgår af en meddelelse, som Finansiel Stabilitet har offentliggjort sent lørdag aften.

»Den fortsættende bank vil med de begrænsninger, som overførslen eventuelt indebærer, stadig kunne betjene kunderne med deres almindelige forretninger, ligesom kontonumre og kort vil fungere som hidtil«, skriver Finansiel Stabilitet i meddelsen.

DOKUMENTATION Læs meddelelsen fra Finansiel Stabilitet her(eksternt link)

Finansiel Stabilitet skriver yderligere:

»I forlængelse af selskabsmeddelelse af d.d. fra Max Bank A/S forventer Finansiel Stabilitet, at bankens aktiviteter i løbet af weekenden overføres til en ny bank under Finansiel Stabilitet A/S«.

Frist til klokken 18 søndag
Den midtsjællandske Max Bank skriver i en selskabsmeddelelse, at »banken ikke kan fortsætte sin virksomhed«, fordi Finanstilsynet har fremsat krav om yderligere nedskrivninger og har fastsat et forøget solvenskrav.

Derfor har banken besluttet, at den vil lade sig afvikle, hvis den ikke kan finde den nødvendige kapital eller finde en anden løsning på bankens særdeles alvorlige problemer senest søndag klokken 18, som er Finanstilsynets fastsatte frist.

Bankkundernes indlån er dækket efter gældende regler i Indskydergarantifonden.

Handel med aktier er suspenderet

Al handel med bankens aktier på Københavns Fondsbørs suspenderes.

Max Bank har cirka 23.000 aktionærer. Banken har hovedkontor i Næstved og afdelinger i Faxe, Haslev, Korsør, Skælskør, Slagelse, Sorø og Vordingborg.

FACEBOOK

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden