Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jobcenter registrerer deltagere i demonstration på det lokale torv

»Det er strengt forbudt«, siger professor.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En meget grov overtrædelse af ikke bare Grundloven, men også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det mener professor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet om den fremgangsmåde, Jobcenter Svendborg har brugt over for flere syge borgere, som har søgt førtidspension.

Fyns Amts Avis afslører i dag, at Jobcenter Svendborg har registreret de syge borgeres deltagelse i en fuldt lovlig demonstration, og det er ifølge Kirsten Ketscher en klar krænkelse af elementære borgerrettigheder.

Fyns Amts Avis er i besiddelse af to såkaldte ressourceprofiler, hvor kommunens jobcenter har registreret, at borgerne har deltaget i demonstrationer på det lokale torv.

En større gruppe syge borgere og deres sympatisører har i flere måneder demonstreret mod Svendborg Kommunes behandling af dem.

Ifølge Kirsten Ketscher er det ligegyldigt, om jobcenteret finder registreringen relevant.

»Det er under alle omstændigheder en registrering af politiske aktiviteter, og det er strengt forbudt«, siger professoren, som kalder fremgangsmåden for »helt uhørt«.

»Jeg har aldrig hørt om lignende tilfælde. Det er meget, meget alvorligt, det her«, siger Kirsten Ketscher til Fyns Amts Avis.

FACEBOOK

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden