Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
en af de heldige. Murer Lars  Jensen har arbejde, men mange af  hans kolleger er uden job. Uden a-kasse risikerer de at få afslag på kontanthjælp, og så tæller de ikke med som ledige. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

en af de heldige. Murer Lars Jensen har arbejde, men mange af hans kolleger er uden job. Uden a-kasse risikerer de at få afslag på kontanthjælp, og så tæller de ikke med som ledige. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

40.000 ledige får ikke en krone i hjælp

Mange droppede deres a-kasse under opsvinget. Nu er tusindvis ledige uden nogen form for støtte fra det offentlige.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere af dem anede formentlig ikke, at kommunens kasse ville være lukket, hvis jobbet røg i svinget.

Cirka 40.000 danskere er uden job, men får ingen understøttelse fra det offentlige, viser en analyse fra Nykredit. De har ikke meldt sig ind i en a-kasse og opfylder ikke kravene for at kunne få kontanthjælp.

»Det er formodentlig folk, som må leve af en ægtefælles penge, eller også tærer de på en opsparing. De har det utvivlsomt svært«, siger seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit Markets.

Disse 40.000 mennesker er ikke talt med i de officielle tal over nettoledigheden, som blandt andre daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte, da han sagde, at Danmark har en arbejdsløshed, der er lavere, end den var under Nyrupregeringen.

Den brug af tallene har længe forvredet det virkelige billede af, hvor mange arbejdsløse Danmark reelt har, mener a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke:

»Når man opgør den officielle nettoledighed, tager man dem dagpengemodtagere og lægger de kontanthjælpsmodtagere til, som hver af kommunerne vurderer vil kunne arbejde, hvis de fik et job. Sidstnævnte er ren ludo-sjus, for kommunerne gør det vidt forskelligt. Samtidig tæller man altså ingen af de arbejdsløse med, som hverken får dagpenge eller kontanthjælp«, siger direktør Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke.

Beskæftigelsen faldet med 105.000 Af samme årsag skal man helt droppe at bruge tallene for nettoledigheden i debatten, mener arbejdsmarkedsforsker Niels Westergård-Nielsen, der er professor ved Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.

Beskæftigelsen er faldet med 105.000 mere, end de officielle ledighedstal er steget.

Den registrerede ledighed er steget med 57.000 personer fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010. Men i samme periode er den private beskæftigelse styrtdykket med 177.000 personer, og den offentlige beskæftigelse er steget med ca. 15.000 personer – et samlet fald i beskæftigelsen på 162.000.



Spørgsmålet er, hvad der er sket med de 105.000 af dem, som ikke er i ledighedstallene. Analysen viser, at over halvdelen er endt i aktivering eller er under uddannelse.

De resterende cirka 40.000 personer uden hverken arbejde eller understøttelse skyldes, at danskerne massivt har fravalgt a-kasse under opsvinget, frem til krisen brød ud. Flere undersøgelser har de senere år vist, at især unge uden a-kasse er uvidende om, at man skal have brugt alt fra friværdi til ægtefællens penge, før man har ret til kontanthjælp.

Ingen hjælp fra regeringen

»Da alle gik rundt med hænderne over hovedet i 2007, før krisen satte ind, fravalgte mange at melde sig i a-kasse. En del af dem står i en meget ærgerlig situation i dag«, siger seniorøkonom Tore Stramer. Ærgerligt eller ej – de ledige får ingen ekstra hjælp fra den nye regering. Det understreger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S): »Det er så torskedumt, at de mennesker ikke har meldt sig i a-kasse, men det er altså den enkeltes ansvar«, siger Mette Frederiksen. Hos Venstre peger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs på, at de skjulte tal viser, at det er fuldkommen afgørende at skabe vækst og dermed få flere job i det danske samfund: »Men den nye regering vil hæve skatterne med fem milliarder kroner. Det frygter jeg vil svække dansk konkurrenceevne og gøre problemet værre«, siger Ulla Tørnæs. Mette Frederiksen fastholder, at vækst og dermed flere arbejdspladser er et af den nye regerings vigtigste mål: »Vi kan gøre mere end den tidligere regering gjorde. Vi laver en kickstart i finansloven, der skaffer arbejdspladser, vi målretter erhvervsstøttemidler, så de skaber flere job, og vi reformerer aktiveringsindsatsen for at sikre, at folk kan bruge dem til at komme i job og ikke bare som tidsspilde«, siger Mette Frederiksen.













FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden