0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærernes formand går frivilligt ned i løn

Anders Bondo Christensen kan ikke længere forsvare, at hans løn følger stærkt stigende direktørløn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

Løntilbagegang. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen vil fremover få en løn på 1.115.536 kr. om året.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om han er en af fagbevægelsens absolutte frontfigurer, synes lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at hans løn er for høj.

Han har nu fået lov til at gå 100.000 kroner ned i løn om året.

Som systemet fungerer i dag, følger lærerformandens løn nemlig lønnen hos direktøren for Københavns Børne- og Ungeforvaltning. Og her er lønnen løftet så eftertrykkeligt, at Anders Bondo Christensen ikke længere kan leve med det. Allerede for nogle år siden besluttede foreningen dog at ophæve sammenkoblingen.

Lønnen til skoledirektøren er steget markant
»Længe før jeg blev formand, har man besluttet at koble lønnen op på stillingen som skoledirektør i København, fordi det var behageligt for os at have et objektivt grundlag. Men i perioden fik direktøren et så markant lønløft, at vi sagde til os selv og hinanden, at det synes vi simpelthen ikke, vi kan forsvare i en situation, hvor de lønstigninger, vi har forhandlet hjem til medlemmerne, er meget mindre«, siger Anders Bondo Christensen.

Han vil fremover få en løn på 1.115.536 kr. om året. Direktøren i Københavns Kommunes børne og unge-forvaltning, aflønnes med 1.647.901 kr. Med pension 1,9 millioner.

Anders Bondo Christensen vil ikke tage stilling til, om skoledirektøren og de andre forvaltningsdirektørers løn er for høj.

»Det vil vi overhovedet ikke blande os i«, siger han.

Cheflønninger steget 126 procent
Anderledes kritisk er formanden for FOA Fag og Arbejde Dennis Kristensen, der har svært ved at acceptere lønudviklingen blandt de offentlige chefer.

Mens lønnen for en almindelig sosu-medhjælper eller pædagog er steget med 40 procent siden år 2000, er den for en kommunaldirektør steget med 126 procent, eller tre gange så meget, viser FOA’s beregninger.

»I det sidste årti er de offentlige chefers lønninger jo nærmest eksploderet«, siger Dennis Kristensen.
Det er kommunalreformens skyld

Borgmester i Herlev Kjeld Hansen (S) er formand for Kommunernes Lønningsnævn, og han peger på, at det især er kommunalreformen, som har fået lønningerne til at eksplodere.

»Vi er gået fra 279 kommuner til 98, og dermed er en række kommunaldirektører blevet direktører for en kommune, der er større end tidligere«, siger han.

Men det argument køber Dennis Kristensen fra FOA ikke:

»Når der bliver nedlagt stillinger blandt hjemmehjælperne, er det ikke sådan, at de andre får mere i løn, fordi de er blevet færre og skal løbe stærkere«.

»Tilsvarende har den øgede effektivitet på sygehusene, hvor personalet behandler langt flere patienter, ikke udløst en kraftig lønstigning – det er kun chefer, der kan påberåbe sig den forklaring«, siger han.

Professor: Lønninger er løbet løbsk
Henning Jørgensen, som er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, mener generelt, at de offentlige topchefers lønninger er løbet løbsk.

»Jeg synes, der er sket en ubehøvlet selvbetjening. I kommunerne er der kommet meget større afstande mellem top og bund, hvor vi tidligere havde en mere sammenpresset lønstruktur«, siger han.

Henning Jørgensen opfordrer de folkevalgte politikere til at træde på de demokratiske bremser i en tid, hvor der er smalhals og sparetider. »Der skal være rimelighed bag det hele – rugbrødet koster det samme for kommunaldirektøren som for hjemmehjælperen«, siger han.

Københavns Kommune bruger 1.000 kr. mere per indbygger på administration end et gennemsnit af seks større byer – et merforbrug, som politikerne i det netop vedtagne budgetforslag har forpligtet sig til at eliminere i 2015.

FACEBOOK

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere