0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 MATHIAS CHRISTENSEN
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

Ansvar. Nationalbanken advarede mod bankernes voldsomme udlånsvækst inden finanskrisen, siger Nils Bernstein, direktør i Danmarks Nationalbank.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bernstein: Det må aldrig ske igen

Nationalbanken advarede om bankers udlånsvækst men måske ikke højt nok, siger Nationalbankens direktør, Nils Bernstein.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis en vagthund skal have bid, skal den have et godt tandsæt.

Sådan kan man omskrive nationalbankdirektør Nils Bernsteins holdning til den kritik, som der fra flere sider har været rejst af Danmarks Nationalbanks optræden inden den finansielle krise.

Økonomer og politikere har påpeget, at Nationalbanken undlod at skride ind over for bankernes udlånsfest under højkonjunkturen inden finanskrisen i 2008, der brat ændrede den økonomiske virkelighed for såvel private borgere som banker og nationer.

Der blev advaret Nils Bernstein mener, at kritikerne er galt afmarcheret.

Han peger på, at Nationalbanken ved en række lejligheder advarede mod bankernes stigende indlånsunderskud, hvor bankerne havde langt flere milliarder kroner ude at svømme i form af lån til kunderne, end de beløb som stod på bankernes indlånskonti.

LÆS OGSÅ

Faktisk rundede bankernes indlånsunderskud under højkonjunkturen 600 milliarder kroner, og dermed var de ekstremt sårbare, da finanskrisen lammede de globale pengemarkeder, så bankerne ikke kunne låne penge.

»Man kan altid diskutere, om der blev advaret kraftigt nok, men advaret blev der«, siger Nils Bernstein på en konference om finanskrisen arrangeret af Politiken med erhvervskommentator Niels Lunde som ordstyrer.

Han peger blandt andet på:

  • At Nationalbanken, da der blev givet skattelettelser i 2004, sagde, at det kun var forsvarligt, hvis regeringen på et senere tidspunkt var klar til at stramme skruen igen, hvis det skulle blive nødvendigt.
  • At Nationalbanken i 2006 foreslog, at finanspolitikken blev strammet
  • At det råd blev gentaget senere uden at hverken regeringen eller oppositionen bakkede det op
  • Og at Nationalbanken i 2006 også foreslog en stramning af realkredittens lånegrænser

Sammenlægning med Finanstilsynet
Ifølge Nils Bernstein havde det næppe gjort den store forskel, hvis han havde været endnu mere offensiv i sine udmeldinger.

»Sådan fungerer dansk politik ikke. Det ville sikkert have stillet Nationalbanken bedre over for kritik, men det kan ikke være afgørende«, siger Nils Bernstein og uddyber:

»Hvis man ønsker, at Nationalbanken skal have et større ansvar for konjunkturudviklingen, må man give os nogle relevante instrumenter for at gribe ind. Ellers giver det ingen mening«, siger Nils Bernstein.

Tidligere på året foreslog han helt konkret, at det kunne være en god ide at slå Nationalbanken sammen med Finanstilsynet, der har tilsynspligten med landets pengeinstitutter og som også er blevet kritiseret i forbindelse med blandt andet Roskilde Banks kollaps.

Selv om forslaget har fået en blandet modtagelse, holder Bernstein fast i tanken.

»En sammenlægning kunne gøre den samlede tilsynsvirksomhed stærkere, fordi man kunne koble Finanstilsynets faglige indsigt i de enkelte banker med Nationalbankens store kapacitet«, siger Nils Bernstein.

Han hæfter sig desuden ved, at der fra blandt andet EU's side bliver stillet nye, skrappe krav til bankernes kapitalberedskab.

Samtidig minder han om, at ingen havde forudset, at de amerikanske myndigheder ville lade den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gå konkurs.

Annonce

Men det usandsynlige skete alligevel den 15. september 2008, og siden har verden ikke været den samme.

»Danmarks Nationalbank havde ikke forudset finanskrisen i den form, som den fik. Den skæbne deler vi med de fleste finansielle aktører verden over«, siger Nils Bernstein.

Aldrig i samme båd igen

For at forhindre, at hele banksektoren brød sammen i efteråret 2008, blev der i en række lande iværksat gigantiske hjælpeprogrammer.

I Danmark blev den såkaldte Bankpakke I forhandlet på plads i løbet af ganske få uger, og bankerne fik en garanti svarende til to en halv gange Danmarks bruttonationalprodukt til dækning af alle indskud og lån til bankerne to år frem.

»Alle i Kongeriget bør glæde sig over, at den er udløbet i oktober. Vi må efter min mening aldrig igen komme i en situation, hvor en garanti af det omfang og indhold bliver nødvendig«, siger Nils Bernstein.

Se Politiken TV fra konferencen i Politikens Hus

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…
  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere

    Henter…

    Tag med på en lydrejse til Roskilde Festival i dette første afsnit af musikpodcastserien ’Roskilde i hjertet’, som fortæller om de første årtier: 1970’erne og 1980’erne. Hør første afsnit her.