Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ARBEJDSLIV. I november fik Agnes Cupcakes voldsom kritik, efter at Politiken kunne fortælle om ansættelseskontrakter, hvor medarbejderne blev truet med bøder 250.000 kr. og ikke havde faste arbejdstider. »Slavekontrakt« lød dommen fra en arbejdsmarkedsforsker. I dag er kontrakterne blevet ændret og bagerkæden har indgået overenskomst med fagforbundet HK.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

ARBEJDSLIV. I november fik Agnes Cupcakes voldsom kritik, efter at Politiken kunne fortælle om ansættelseskontrakter, hvor medarbejderne blev truet med bøder 250.000 kr. og ikke havde faste arbejdstider. »Slavekontrakt« lød dommen fra en arbejdsmarkedsforsker. I dag er kontrakterne blevet ændret og bagerkæden har indgået overenskomst med fagforbundet HK.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arbejdsgivere: Dårlige arbejdsforhold er forældrenes skyld

Forsker er bekymret for unge på arbejdsmarkedet. Dårlige forhold er 'svipsere', mener Dansk Erhverv.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolelærere og forældre har ansvaret for de mange eksempler på strenge arbejdsforhold for unge i detailhandlen.

Det mener arbejdsgivernes organisation Dansk Erhverv, efter at Politiken de seneste måneder har belyst, hvordan forholdene er i flere virksomheder, hvor en stor andel af de ansatte er under 25 år.

Blandt andet har kagebutikken Agnes Cupcakes truet sine ansatte med en bøde på 250.000 kroner for afsløringer af forretningshemmeligheder, Paradis har fyret en medarbejder efter en sygemelding, og The Bagel Company instruerer de ansatte i at smile mere til kunderne efter at have overvåget dem med kameraer.

LÆS ARTIKEL

»Det er et spørgsmål, om at ikke bare forældre, men også skoler ikke har klædt de unge godt nok på til at forstå, hvad det vil sige at indgå et bindende samarbejde med virksomhederne«, siger advokat Marianne Andersen fra Dansk Erhverv.

De unge kommer ud for flere arbejdsskader og ulykker end mere erfarne medarbejdere

Men er det ikke arbejdsgivernes ansvar at overholde loven og at have en ordentlig personalepolitik?

»Arbejdsgiverne har selvfølgelig en rolle i at introducere de unge mennesker til opgaven og arbejdsmarkedet, men ind imellem kunne det også være, at de her unge mennesker mangler at blive klædt på af forældrene og skolen«, siger Marianne Andersen, der understreger, at virksomhederne kun har en interesse i at overholde reglerne over for de unge.

Unge får dobbelt så mange skader

Hos Center for Ungdomsforskning er forskeren Mette Lykke Nielsen bekymret for, at virksomheder uden overenskomster slet ikke er interesserede i, at medarbejderne bliver organiseret i fagforeninger og dermed står stærkere over for arbejdsgiverne.

»De unge kommer ud for flere arbejdsskader og ulykker end mere erfarne medarbejdere - faktisk dobbelt så mange, og nok også flere, fordi det er underbelyst. Denne gruppe er mere udsat«, siger Mette Lykke Nielsen, der er i gang med en rapport om arbejdsvilkårene for unge mellem 18-24 år.

TEST

Mette Lykke Nielsen tilføjer, at arbejdsgiverne kan tillade sig at føre en streng medarbejderpolitik på grund af det pressede arbejdsmarked, samtidig med at de unge har for lidt kendskab til deres rettigheder som medarbejdere.

»Ungdomsarbejdsløsheden er så høj, at bare det at have et job anses for et privilegium. I starten af den finansielle krise var det nemlig de unge, der blev fyret først. Nu kæmper de for at få jobbene i supermarkederne. Det var ikke tilfældet før 2008. Det er derfor, de unge ikke siger fra, selv om de udmærket kan se, at der foregår ting, som ikke burde foregå«, siger hun.

Dansk Erhverv mener dog, at problemerne i de omtalte virksomheder skyldes, at lederne har haft for travlt med at sælge den gode idé og derfor har været uopmærksomme på personaleafdelingen.

»Nogle af de svipsere, der er sket, bygger på ukendskab hos arbejdsgiverne og ikke noget ønske om at kontrollere eller behandle de her mennesker dårligere end andre«, siger Marianne Andersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden